Henter kommentarer

Medie afslører detalje om Trump: Er helt vild med dansk mærke - aktien stiger

Donald Trump svarer på spørgsmål fra pressen ved Rosenhaven i Det Hvide Hus.
Donald Trump svarer på spørgsmål fra pressen ved Rosenhaven i Det Hvide Hus. Foto: Bonnie Cash/EPA/Ritzau Scanpix
Vis mere

Når der skal afspilles lyd i den nybelagte betonterasse i den berømmede Rosenhave i Det Hvide Hus, så er det med et dansk firma helt i centrum.

Den amerikanske præsident, Donald Trump, har nemlig kastet sin kærlighed over det historiske danske firma Bang & Olufsen, hvor aktien onsdag også stiger knap 5 pct.

Det beskriver det amerikanske medie Axios i en artikel om Trumps massive ombygning af det berømmede præsidentpalæ i Washington, DC.

Således kan man læse, at Donald Trump ligefrem praler med det lydsystem, der er blevet installeret i Rosenhaven, som nu er blevet belagt med beton og fungerer som en terrasse med borde til møder og sammenkomster.

»Vi har et fantastisk lydsystem,« sagde Trump, da han 5. september i år indviede den nye udgave af den historiske Rosenhave, der oprindelig blev grundlagt med en græsplæne i 1913 og siden udvidet og ombygget flere gange.

Axios beskriver også, at Trump, inden Rosenhaven var færdigbygget, afbrød et møde med Facebook-stifteren Mark Zuckerberg for at fremvis B&O-lydsystemet.

Donald Trump ved den nyrenoverede Rosenhave i Det Hvide Hus. Vis mere

»Mens den nye terrasse i Rosenhaven var ved at blive bygget, afbrød Trump et møde i Det Ovale Kontor med Metas administrerende direktør, Mark Zuckerberg, for at vise det nye udendørs Bang & Olufsen-lydsystem, der var ved at blive installeret, frem«, skriver mediet.

Kærligheden til netop B&O er ifølge Axios ikke ny.

For netop B&O er også det, den amerikanske præsident har installeret i sit Florida-hjem, Mar-a-Lago, beskriver Axios.

Netop Rosenhaven i Det Hvide Hus har set mange store øjeblikke gennem historien.

Præsident John F. Kennedy ved Rosenhaven i 1961. Vis mere

Den grænser nemlig op til det berømte Ovale Kontor og The West Wing, hvor den amerikanske præsident gennem årtier har haft sin daglige gang og arbejdsplads.

Det betyder, at præsidenter som John F. Kennedy, Richard Nixon, Ronald Reagan og Barack Obama har haft sin daglige gang nær Rosenhaven.

Det har vakt en del kritik af Donald Trump fra hans modstanderes side, at han valgte at få lagt beton på den berømmede have.

Men det er langt fra eneste ting, Trump har fået lavet om i Det Hvide Hus.

Sådan tager den berømte Rosemhave i Det Hvide Hus sig ud i dag. Vis mere

Det kan man læse mere om her.

Læs også: Aktiechef om kronjuvel: Det er en aktie du skal eje for altid

Læs også: Aktie stiger efter Taylor Swift-nyt

Millionærklubben Eksklusiv: Danmarks største aktiehaj
De sidste mange uger har det været muligt at spille med i Millionærklubbens aktiespil, og selvom tusindevis af danskere har kastet sig helhjertet ind i kampen, blev det hurtigt tydeligt, hvor svært det er at skabe gode afkast på kort tid.
Men hvad kan man så tage med sig? Kan man overhovedet lære noget af at konkurrere om titlen som Danmarks største aktiehaj? Til dette eksklusiv-arrangement torsdag den 23. oktober dykker Millionærklubben ned i konkurrencen, ser på udvalgte porteføljer i spillet og debatterer, om der er grund til fortsat at satse på de pågældende aktier, som vinderne kastede sig over. Hør også klubbens faste hold dele ud af de erfaringer, de selv fik i aktiespillet, og få deres bud på vinderaktier i "den virkelige verden".
Debatten styres af Millionærklubbens vært, Bodil Johanne Gantzel, og i panelet kan du møde:
Lau Svenssen, chefanalytiker hos Svenssen & Tudborg,
Michael Friis Jørgensen, aktiechef hos HC Andersen Capital,
og Lars Persson, teknisk analytiker hos Aktierådet.
I løbet af aftenen byder vi også på en forfriskning og lidt snacks, så du kan læne dig tilbage, blive inspireret af panelets ekspertviden og ikke mindst blive klogere på, hvordan du får mest muligt ud af dine investeringer. Køb dine billetter her: https://www.euroinvestor.dk/nyheder/kommende-arrangementer