Aktie stiger efter Taylor Swift-nyt

Den amerikanske sangerinde Taylor Swifts popularitet vil tilsyneladende ingen ende tage.
Og er man en af de mange fans, så kan man snart glæde sig over snart at få et kig bag kulissen.
Disney har således planer om at sende en dokumentarserie i seks dele om Taylor Swifts 'Era Tour', der altså giver et kig bag facaden under den mest indtjenende koncertturne nogensinde, på selskabets streamingtjeneste Disney+.
»Taylor Swift optrådte i 51 byer på tværs af 5 kontinenter og touren havde en indtjening på mere end 2 mia. USD og blev overværet af mere end 10 mio. mennesker,« skriver Sydbank i en kommentar.
Den danske storbank har også bemærket, at Disney-aktien tidligere på ugen steg, efter meldingen fra Disney om Taylor Swift-dokumentaren landede.
På Disney+-tjenesten finder man, foruden en lang række Disney-film, serier som Grey's Anatomy, Lost, Prison Break og Downton Abbey.
Disney-aktien er oppe med 0,3 pct. siden årsskiftet.
Læs også: 'Øget aktivitet på alle forretningsområder': Dansk bank hæver forventningerne til året
Læs også: I de kommende timer afsløres Bavarian Nordic-aktiens skæbne: Her er alt, hvad du skal vide
Millionærklubben Eksklusiv: Danmarks største aktiehaj
De sidste mange uger har det været muligt at spille med i Millionærklubbens aktiespil, og selvom tusindevis af danskere har kastet sig helhjertet ind i kampen, blev det hurtigt tydeligt, hvor svært det er at skabe gode afkast på kort tid.
Men hvad kan man så tage med sig? Kan man overhovedet lære noget af at konkurrere om titlen som Danmarks største aktiehaj? Til dette eksklusiv-arrangement torsdag den 23. oktober dykker Millionærklubben ned i konkurrencen, ser på udvalgte porteføljer i spillet og debatterer, om der er grund til fortsat at satse på de pågældende aktier, som vinderne kastede sig over. Hør også klubbens faste hold dele ud af de erfaringer, de selv fik i aktiespillet, og få deres bud på vinderaktier i "den virkelige verden".
Debatten styres af Millionærklubbens vært, Bodil Johanne Gantzel, og i panelet kan du møde:
Lau Svenssen, chefanalytiker hos Svenssen & Tudborg,
Michael Friis Jørgensen, aktiechef hos HC Andersen Capital,
og Lars Persson, teknisk analytiker hos Aktierådet.
I løbet af aftenen byder vi også på en forfriskning og lidt snacks, så du kan læne dig tilbage, blive inspireret af panelets ekspertviden og ikke mindst blive klogere på, hvordan du får mest muligt ud af dine investeringer. Køb dine billetter her: https://www.euroinvestor.dk/nyheder/kommende-arrangementer


Stor guide: 57 geniale gaver
Luksusaktier banker i vejret