Henter kommentarer

Medie: Fup-kryptovaluta har kostet privat investor hele formuen

FILE PHOTO: The Netflix series "Squid Game" is played on a mobile phone in this picture illustration taken September 30, 2021. REUTERS/Kim Hong-Ji/Illustration/File Photo
FILE PHOTO: The Netflix series "Squid Game" is played on a mobile phone in this picture illustration taken September 30, 2021. REUTERS/Kim Hong-Ji/Illustration/File Photo Foto: Kim Hong-Ji
Vis mere

Første gang Bernard hørte om kryptovalutaen SQUID, der er inspireret af den koreanske Netflix hitserie 'Squid Game', foretog han en hurtig søgning på Google, for at finde ud af om mønten var legitim.

Han skimmede et par overskrifter, men nåede aldrig langt nok ned i brødteksten til at læse, om de advarsler, der også blev berettet om. Derfor besluttede han sig for at investere hele sin formue på 28.000 dollar i SQUID – altså lige knap 180.000 danske kr., skriver CNBC.

Men nu er hele formuen væk. Skaberne af SQUID er stukket af med alle pengene via et såkald 'rug pull', som betyder, at de har udbetalt kryptomønter i bytte for rigtige penge, hvilket lynhurtigt har tilintetgjort SQUIDs værdi.

»Jeg havde travlt med at købe kryptovalutaen, da det eneste der gik igennem min hjerne var, at 'Squid Game' er meget, meget populær lige nu, og derfor måtte kryptovalutaen også være det,« siger Bernard, der ifølge mediet ønsker at være anonym, da han bor i Shanghai, hvor handel med kryptovaluta er på kant med loven.

»Det er en tragedie. Jeg ved ikke, hvordan jeg skal genoprette mit tab,« fortsætter han og fortæller mediet, at han er bekymret over, hvordan han nu skal kunne betale sine regninger.

Han fortæller også, at han har kontaktet FBI og SEC, et amerikansk agentur, der regulerer salg med værdipapirer og andre investering. Desuden har han også rakt ud til skaberne bag SQUID samt sitet CoinMarketCap, der havde den digitale mønt listet på deres hjemmeside.

Bernard giver blandt andet medierne skylden for hans store tab, da han har stor erfaring både med kryptovalutaer og computere, skriver CNBC.

SQUID blev lanceret i forbindelse med en onlineudgave af successerien, hvor det er nødvendigt at være indehaver af SQUID for at spille med. Dermed er den digitale mønt en såkaldt 'play to earn'-kryptovaluta, hvor folk skal købe et bestemt aktiv for at være deltager og dermed kunne tjene flere.

Kryptovalutaen blev sat i handel 20. oktober og nåede på ganske få dage at eksplodere i værdi med en kursstigning på mere end 40.000 pct.

'Squid Game' handler om hundredvis af voldsomt gældsplagede koreanere, der har tilmeldt sig en turnering i håb om at vinde en kæmpe pengepræmie, og serien er Netflixs mest populære nogensinde.

Læs også: Efter stor skandale: Danske Bank suspenderer gældsinddrivelse

Læs også: Aktiechef ikke fristet efter vildt kursfald – tror aktien skal længere ned