Henter kommentarer

| Opdateret

Medium Invest: Norsk aktie er vores største position


Et norsk it-selskab er blevet den største nye position i porteføljen hos Medium Invest.

Det fortæller porteføljeforvalter Thomas Tang i torsdagens udgave af aktiepodcasten Millionærklubben. Der er tale om Crayon, der har specialiseret sig i at styre store selskab eller offentlig institutioners it-systemer. Selskabet har ifølge Thomas Tang haft succes, fordi Crayon angiveligt kan spare kunden for 20-30 pct. af it-omkostningerne, fordi der er så meget spild. Det kunne eksempelvis være, fordi kunden ikke udnytter eller har behov for diverse licenser til forskellige softwareprodukter, som kunden betaler for.

Selskabet hjælper kunden med at få det mest ud af de it-løsninger, som kunden har i forvejen, men også at få styr på hvilke løsning, der er behov for fremadrettet. Crayon er altså et mellemled mellem eksempelvis Microsoft eller Amazon og it-selskabets kunde, fortæller porteføljeforvalteren.

Læs også: Aktieordbog: Det dækker investeringsbegreberne over

»It-aktier er generelt dyrt prissat, men Crayon er et it-selskab, som vi mener handler med en meget stor rabat i forhold til, hvad vi mener er fair værdi. Crayon har en rigtig høj organisk vækst. Den har historisk været på den gode side af 20 pct.,« fortæller Thomas Tang fra Medium Invest, hvor man har specialiseret sig i aktier i small- og midcap-segmentet.

Selskabet er store i Norden, der er selskabets hjemmemarked, og så er Crayon ifølge Thomas Tang ved at få en betydelig størrelse i Europa og USA. Selskabet kommer dog fra et lavt niveau, så de er ved at vokse rigtig meget, bemærker han.

Han fremhæver, at selskabet på dets hjemmemarked i Norden 'tjener en tårnhøj margin på niveau med dets konkurrenter, mens selskabet i USA og Europa, hvor Crayon investerer rigtig meget i vækst, har stort set ingen margin, fordi de investerer rigtig meget i vækst for at få så stor en bid af markedet som muligt.

»Det betyder også, at der er et kæmpe potentiale for, at marginen kommer til at stige, og det tror vi kommer til at drive en meget høj indtjeningsfremgang de kommende år,« udtaler Thomas Tang.

»Den største kritik mod aktien er, om det er et ægte it-selskab. De har selv noget it, som de bruger til at hjælpe kunden, men de har også en del konsulenter, som hjælper kunden i praksis. Kritikeren vil spørge, hvor meget der er it- og hvor meget det er konsulentforretning,« udtaler Thomas Tang.

Læs også: Warren Buffetts nye aktie bragede i vejret

Læs også: Nyt om antistoffer kan rykke Genmab-kursen vurderer finanshus