| Opdateret

Warren Buffetts nye aktie bragede i vejret


 
I videoen kan du komme nærmere begreberne bull- og bear-marked.
Vis mere

Stjerneinvestoren Warren Buffett har grund til at juble.

Han har nemlig købt aktier i cloud-selskabet Snowflake, hvor aktiekursen er mere end fordoblet på sin første børsdag. Aktien gik på børsen i kurs 120 dollar, men kursen lukkede i 253 dollar. Snowflake har nu en markedsværdi på mere end 543  mia. kr., og selskabet slår dermed den seneste børsnoteringsrekord for i år, der tilhørte Royalty Pharma.

Snowflake står bag cloud-baseret datalagring og gør det muligt for selskaber at gemme enorme mængder data i skyen. Snowflakes løsning gør, at den fungerer på hvilken som helst af de store cloud-infrastrukturer. Virksomheder er med andre ord ikke låst til enten Amazons, Microsofts eller Googles cloud-system.

Læs også: Aktieordbog: Det dækker investeringsbegreberne over

Den legendariske investor havde på forhånd tilkendegivet, at han ville købe aktier i selskabet, når det blev børsnoteret.

Han havde via sit investeringsselskab Berkshire Hathaway givet tilsagn om at købe 250. mio aktier til udbudsprisen, og efterfølgende 4,042,043 aktier til udbudsprisen i en efterfølgende handel fra en anden investor. Det bringer ifølge erhvervsmediet Barron's værdien af stjerneinvestorens andel op på 735 mio. dollar.

Det er ifølge Bloomberg den første børsnotering, som Warren Buffett er gået med i. Han er ellers kendt for at specialisere sig i undervurderede aktier, hvor selskabet bag rummer et stort potentiale, men har igennem sit lange liv altid holdt sig fra at købe aktier ved en børsnotering.

Læs også: Aktieekspert om 5 nye aktier: 'Du får adgang til et aktiv, der ikke har været på børsen før'

Læs også: Aktieanalysechef peger på 3 danske, interessante udbytteaktier