Henter kommentarer

Sådan foregår en børsnotering

Foto: Phil Morley
Vis mere

Ved en børsnotering bliver et selskab helt eller delvist solgt på børsen - på engelsk kaldes det for en IPO (Initial Public Offering).

Der kan ligge flere grund bag en børsnotering, eksempelvis fordi de eksisterende ejere ønsker et delvist exit fra virksomheden, eller fordi selskabet vil skaffe penge til at vokse.

Det er en ressourcekrævende proces, der kan tage 6-9 måneder.

Inden børsnoteringen skal selskabet have bestået en række krav til at blive børsnoteret, f.eks. have udarbejdet et prospekt, der er blevet godkendt af Finanstilsynet.

Læs også: 3 børsnoteringer på vej

Et prospekt er en detaljeret beskrivelse af virksomheden, som blandt andet beskriver de forskellige risici ved at købe aktier i selskabet. For mindre selskaberne omtales et prospekt også som en 'virksomhedsbeskrivelse'.

Desuden skal selskabet ifølge Kromann Reumert som udgangspunkt være rentabel, have skabt overskud, og have penge til de planlagte aktiviteter i mindst 12 måneder fra første handelsdag. Desuden skal der være et vist antal aktionærer, og der skal udstedes nok aktier til, at der kan skabes et vist omfang af udbud og efterspørgsel.

Når et aktieselskab er registreret på børsen, kan man sælge og købe selskabets aktier. Det medfører, at selskabet får flere ejere i form af aktionærer.

Kursen på aktien afhænger efter børsnoteringen af udbud og efterspørgsel.

I december 2019 blev esportsselskabet Astralis Group børsnoteret på den danske First North-børs.

Tidligere i 2019 blev  Konsolidator, Waturu og Danish Aerospace Company børsnoteret.

First North er organiseret under Nasdaq. Minibørsen er tiltænkt mindre vækstselskaber, og der er derfor også mere lempelige udstederkrav - f.eks.regnskabskrav.

Et børsnoteret selskab skal dog dele flere informationer om sig selv sammenlignet med en privat virksomhed

Læs også: 7 ting du skal se efter i et børsprospekt

Læs også: Hvad er small-, mid- og large cap-aktier?​