Meldinger om fredsaftale mellem USA og Iran udløser kraftig kursfest


Investorer verden over ånder i dag lettet op efter nyheden om, at der er en fredsaftale på vej mellem USA og Iran. Hvis den bliver en realitet, sætter den punktum for fire måneders konflikt.
Olieprisen falder mærkbart, mens aktierne stiger i værdi, fordi frygten for en større krig nu er mindsket, forklarer Josh Gilbert, ledende analytiker hos eToro, ifølge CNBC:
»Markederne har ventet på denne nyhed i måneder, og lettelsen viser sig allerede, med olien der glider tilbage, og risikoaktiver der tager til, efter præsident Trump bekræftede, at Hormuzstrædet genåbnes, og den amerikanske flådeblokade ophæves.«
Udviklingen har sparket gang i en kursfest på de asiatiske børser. Især i Sydkorea og Japan er der feststemning med markante kursstigninger, da det toneangivende sydkoreanske aktieindeks Kospi stiger 5,1 pct., mens det japanske Nikkei-indeks stiger 5,4 pct.
Reaktionen er også tydelig på oliemarkedet. Futures for amerikansk råolie til levering i juli faldt med 4,77 pct. til knap 81 dollar per tønde.
Brent-futures, der er den vigtigste internationale målestok for olieprisen, handlede omkring 4 pct. lavere til knap 84 dollar per tønde for august-leveringen.
Læs også: Metalprisen stiger markant efter USA-Iran-aftale
Læs også: Udsigt til kursstigninger - her er det finansielle overblik
SÆRARRANGEMENT - Millionærklubben Eksklusiv: Aktiekonkurrencen er halvvejs i hus - Millionærklubben gør status
De kæmper om æren og pengene til daglig i Millionærklubbens investeringskonkurrence, og nu er det tid til at få svesken på disken. Hvem læste markedet korrekt? Hvem fik satset på de helt rette temaer? Og hvem har førertrøjen på, her hvor halvåret melder sin ankomst? Det kan du blive klogere på denne aften, hvor Millionærklubbens faste panel stiller op til debat om alt det, de gjorde, alt det, de skulle have gjort, og alt det, de har tænkt sig at gøre for at tage føringen i andet halvår.
Debatten styres af Millionærklubbens vært, Bodil Johanne Gantzel, og i panelet kan du møde:
Lau Svenssen, chefanalytiker hos Svenssen & Tudborg,
Lars Persson, teknisk analytiker hos Aktierådet,
Michael Friis Jørgensen, aktiechef hos HC Andersen Capital,
og Michelle Nørgaard, selvstændig aktiestrateg.
I løbet af aftenen byder vi også på en forfriskning og lidt snacks, så du kan læne dig tilbage, blive inspireret af panelets ekspertviden og ikke mindst blive klogere på, hvordan du får mest muligt ud af dine investeringer. Køb dine billetter her: www.euroinvestor.dk/arrangementer