Gamestop, den amerikanske spilkæde, falder i torsdagens eftermarked med 9,1 pct., da regnskabet for fjerde kvartal viste et større underskud end ventet.

Koncernens justerede resultat per aktie faldt i perioden fra positive 1,34 dollar til et tab på 1,86 dollar, mens analytikerne ifølge Bloomberg News havde regnet med et noget mindre minus i 84 cent.

Læs også: JP Morgan med forudsigelse: Det er næsten overstået

Omsætningen var dog lidt til den gode side med en fremgang på 6 pct. til 2,25 mia. dollar mod ventede 2,23 mia. dollar. Her var det mest samlerprodukter, som bidrog med en vækst på 22 pct. til 279 mio. dollar, mens softwaresalget steg 8 pct. til 786 mio. dollar, og salget af hardware og tilbehør gik op med 2 pct. til 1,19 mia. dollar.

Gamestop, der med sine mange fysiske butikker har været hårdt ramt af pandemiens nedlukninger og længe var konkurstruet, satser på at øge sit onlinesalg, dog i konkurrence med store navne som Amazon, har også tænkt sig at kaste sig over det gryende marked for non-fungible tokens, NFT'ere, med lanceringen af en handelsplads i andet kvartal i år.

Læs også: Byggetopchef: Vi mangler tomme byggegrunde

Selskabet har derfor "hyret dusinvis af individer med erfaring inden for områder for blockchain-gaming, e-handel og teknologi", hedder det.

.\˙ MarketWire