Meta Platforms ændrer praksis: Nu skal brugerne på banen

Endnu et selskab ser ud til at forberede sig på fire år med Donald Trump i Det Hvide Hus.
For nu ændrer selskabet bag de populære sociale medier Instagram og Facebook praksis, når det kommer til misinformation.
I stedet for at hyre tredjeparts faktatjekkere til at sætte advarsler og rettelser på opslag med misinformation skal brugerne hos Meta Platforms nu sætte noter på opslagene, skriver The New York Times.
Det er en ændring, som ifølge mediet kommer til at falde i god jord hos den kommende præsident Donald Trump og hans allierede, der længe har været kritiske overfor den nuværende praksis.
I en video fortæller topchef i Meta Platforms Mark Zuckerberg, at man »vil tilbage til rødderne med ytringsfrihed,« og det nuværende system »indeholder for mange fejl og censorering,« skriver mediet.
Den nye praksis for faktatjek minder meget om den praksis, som det sociale medie X med rigmanden Elon Musk i spidsen bruger.
Flere selskaber har doneret penge til Donald Trump heriblandt Meta og E-handelsmastodonten Amazon, der donerede 7 mio. kr. hver til den kommende præsident i december.
Læs mere: Økonomer reagerer på stigende inflation: Aflyser ikke rentenedsættelse
Læs mere: Matas ser lysere tider forude: Opjusterer
Luksusaktier banker i vejret

Stor guide: 57 geniale gaver
