Henter kommentarer

| Opdateret

Microsoft svarer igen i gaming-krig mod Sony

Foto: Frederic J. BROWN
Vis mere

Den amerikanske teknologigigant Microsoft har netop lanceret sin nye spillekonsol, Xbox series x.

Det skal ses som et modtræk i gaming-krigen mod japanske Sony.

Den nye Xbox er klar til feriesæsonen i 2020. Spillekonsollen er langt højere end forgængeren, Xbox One X, fortæller CNN.

Microsoft har tidligere udtalt, at spillekonsolen vil blive 'fire gange' mere kraftig end Xbox One X, ligesom den kommer med mere hukommelse, højere opløsning samt bedre grafik.

Microsoft planlægger, at den nye Xbox vil blive lanceret med en ny version af det populære spil 'Halo'.

Prisen på den nye konsol er endnu ukendt.

Sammen med Xbox'en kommer der en ny controller med en delingsknap, der gør det muligt at dele skærmbilleder med andre spillere. Noget som allerede er kendt fra PS4s controller, ifølge CNBC.

Den nye Xbox præsenteres kun få måneder efter, at Sony også kommer med sin nye spillekonsol, PlayStation 5.

Sidste gang der var en stor lancering af en ny Xbox var i 2013. Det var da selskabet præsenterede Xbox One - efterfølgende er der kommet en opdatering med Xbox One S i 2016 og One X i 2017.

Læs også: Et sats på en industri i massiv vækst? Ekspert sætter ord på Astralis-aktie