Henter kommentarer

Midt i børsdrama: Nu køber Stadil-familien aktier for millionbeløb


 

Endnu et kapitel er blevet tilføjet det børsdrama, der lige nu udspiller sig omkring den danske virksomhed Brdr. Hartmann.

Tirsdag eftermiddag er der tikket en fondsbørsmeddelelse ind, der afslører, at storaktionær Thornico har købt flere aktier i æggebakkeselskabet Brdr. Hartmann.

Thornico har købt 7685 aktier til en pris på 2,3 mio. kr. I forvejen ejer Thornico, som den stenrige Stadil-familie står bag, omkring 69 pct. af aktierne i selskabet, ifølge Bloomberg. 

Købet er dateret den 21. september – dagen efter Thornico foreslog, at afnotere Hartmann og købe alle aktionærer ud til en pris på 300 kr. pr. aktie.

Det var en pris der skabte opsigt, da aktien var i kurs 301 kr., da Thornico annoncerede, at de ønskede at købe selskabet af børsen, og dermed ville afnoteringen og opkøbet ske uden den traditionelle budpræmie. 

Og det har sat sindene i kog hos en lang række af selskabets aktionærer. Heriblandt VN Capital Management LLC, der modsætter sig den nyligt bebudede afnotering og det efterfølgende købstilbud.

Læs også: Investor om storaktionær i dansk selskab: 'De pisser på aktionærerne'

»Aktiekøbet er den naturlige konsekvens af, at Thornico ikke ønsker at Brdr. Hartmann fortsat skal være børsnoteret,« skriver Per Hansen i en kommentar tirsdag eftermiddag.

»Det er en illustration af, at aktiekursen næppe igen 'kortsigtet' kommer under 300,« tilføjer han. 

Han pointerer også, at der er lagt op til en spændende ekstraordinær generalforsamling den 16. oktober. En ekstraordinær generalforsamling Thornico har indkaldt til, hvor der skal stemmes om denne afnotering.

En række mindretalsaktionær i Brdr. Hartmann har været ude og meddele deres utilfredshed med opkøbet, og Dansk Aktionærforening er også i gang med at indsamle private investorer, der er utilfredse med opkøbet. 

Samlingen sker med henblik på, at Danske Aktionærforening kan medvirke til at arbejde for, at en mulig afnotering sker på fair vilkår og til en pris, der afspejler markedsværdien, forklarer Dansk Aktionærforening. 

Tirsdag åbnede Hartmann i kurs 308 kr., men aktien er steget i løbet af dagen og omkring en time før luk står aktien i kurs 323 kr. 

Læs også: Tordner i dansk børsdrama: 'Det er særligt skadeligt'

Læs også: Dansk Aktionærforening vil samle utilfredse mindretalsaktionærer