De såkaldte "Magnificent Seven"-aktier vil blive hårdere ramt af gengældelsestold, da en stor del af deres indtjening kommer fra udlandet.
Det vurderer den store amerikanske kapitalforvalter Apollo Global Management i en analyse, ifølge CNBC.
Ifølge Apollos cheføkonom Torsten Slok stammer cirka 50 pct. af Magnificent Seven-selskabernes overskud fra internationale markeder – højere end gennemsnittet for S&P 500 på 41 pct.
Seks ud af syv selskaber hentede i 2024 over halvdelen af deres omsætning uden for USA, og i 2023 kom omkring 70 pct. af Nvidias omsætning fra udlandet.
Læs også: Storbank advarer: Sælg disse amerikanske industrigiganter nu
Gruppen, der består af Nvidia, Amazon, Apple, Microsoft, Meta Platforms, Tesla og Alphabet, er faldet markant på børsen siden præsident Trumps offentliggørelse af en ny toldpolitik.
CNBC’s Magnificent Seven-indeks er faldet med over 11 pct. siden onsdag, hvor USA blandt andet indførte en ensidig told på 10 pct. og varslede højere toldsatser mod lande som Kina, Vietnam og Taiwan.
Tolden har udløst gengældelse fra flere lande, herunder Kina, hvilket øger risikoen for en eskalerende handelskrig, der særligt kan ramme de store amerikanske teknologiselskaber.
Torsten Slok advarer desuden om, at indtjeningen i Magnificent Seven kan blive yderligere presset, hvis Europa svarer igen med en digital skat på tech-giganter.
Han understreger dog, at toldkrigen samlet set vil ramme resten af verden hårdere end USA.
Læs også: Professionel investor reagerer på massiv uro på markederne: 'Det er helt vildt'
Læs også: Hvilket boliglån skal man vælge lige nu? Her er den erfarne chefanalytikers råd
Find nålen i høstakken - sådan vælger du blandt verdens tusindvis af aktier
Det er ikke varer, der mangler på hylderne, når man skal investere, men hvordan finder man ud af, hvilke aktier det overhovedet er værd at investere i? Millionærklubben byder torsdag 24. april indenfor til et Eksklusiv-arrangement, hvor du kan blive klogere på kunsten at vælge aktier - eller “stock picking”, som det også kaldes i finansverdenen. Hør, hvordan man finder interessante investeringsmuligheder og bliv klogere på alle de små fif og fornemmelser, der ud over selve analysearbejdet ligger bag investeringsbeslutningen hos en række professionelle investorer.
Debatten styres af Millionærklubbens vært, Bodil Johanne Gantzel, og i panelet kan du møde:
Lars Persson, investeringsrådgiver og teknisk analytiker hos Aktierådet,
Thorleif Jackson, CEO og porteføljeforvalter hos Jackson Familieinvest,
og Kurt Kara, aktiechef og valueinvestor hos Maj Invest.
I løbet af aftenen byder vi også på et glas vin, øl eller sodavand og lidt snacks, så du kan læne dig tilbage, blive inspireret af panelets ekspertviden og ikke mindst blive klogere på, hvordan du får mest muligt ud af dine investeringer.
Køb dine billetter her: https://euroinvestor.ticketbutler.io/da/e/millionrklubben-eksklusiv-find-naalen-i-hoestakken/


Det koster 0 kr. - vind luksusophold til 8.000 kroner