Henter kommentarer

Milliardforvalter om dansk børskæmpe: 'Langt bedre end ventet'


Det går langt bedre end ventet for den danske smykkegigant Pandora.

Det er en »stærk start på 2022,« der bør give smykkeaktien en god dag på børsen.

Sådan lyder vurderingen fra Lars Hytting, der er chef for aktiehandlen hos Artha Kapitalforvaltning, onsdag morgen. Det sker, efter det danske C25-selskab med flere end 22.000 ansatte er kommet med friske regnskabstal for udviklingen i første kvartal. Lars Hytting betegner det som »stærke« tal, som er lang bedre end ventet

»Pandora viser stærke takter i Europa, mens USA er lidt mere tung. Selskabet opjusterer forventningerne til 2022, og ser nu organisk vækst på 4-6 pct. (før 3-6 pct.) mens EBIT-margin nu ventet 25-25,5 pct.,« forklarer han.

Organisk vækst fortæller noget om, hvor dygtigt selskabet er til at drive den eksisterende forretning frem uden at satse på opkøb, mens EBIT-marginen - også kaldet overskudsgraden - fortæller noget om, hvor dygtig selskabets ledelse kan balancere driftsomkostningerne i forhold til omsætningen.

Den professionelle investor har mere end 17 mia. kr. under forvaltning og fokuserer især på nordiske og danske aktier.

Læs også: Pandora sælger rekordmange smykker – og opjusterer

Læs også: Pandora har lukket af for Rusland – så hårdt er de ramt