
GN Store Nord sidder på en guldåre.
Det mener Lars Hytting, der er chef for aktiehandlen hos Artha Kapitalforvaltning. Den professionelle investor forvalter mere end 17 mia. kr. og fokuserer især på nordiske og danske aktier. GN Store Nord, der har specialiseret sig inden for høreapparater og headseats, er et af de selskaber, som aktiechefen længe har talt varmt for.
Det lægger han heller ikke skjul på torsdag. Det sker, efter elektronikproducenten HP mandag annoncerede, at man ville købe Plantronics, der er en headset-konkurrent til GN.
Læs også: Topchef med dyster advarsel: Det minder om scenen fra 'The Big Short'
»Set herfra sidder GN på en guldåre med hele sin Audio-forretning. Vækst, nye produkter, stor efterspørgsel? Og så med Steelseries (nyt opkøb, red.) for at give den ekstra colour. Casen er ikke blevet mindre interessant,« lyder det i en kommentar fra Lars Hytting.
Artha Kapitalforvaltning har tidligere købt op i GN Store Nord-aktien, der dog er faldet 33 pct. i løbet af de seneste 12 måneder.
I forlængelse af HP's opkøb af Plantronics er spørgsmålet, hvem der køber GN, mener han:
»Med købet napper HP jo en af de store suppliers (leverandører, red.), så hvad gør Dell og alle de andre? Er GN de næste, der købes?«
Plantronics overtog i 2018 Polycom, da man ønskede at styrke sig inden for udstyr til videokonferencer. Meldingen fra HP sendte mandag Plantronics-aktien i vejret med 52 pct.



Genialt: Det her kort skal du have


Stor guide: 57 geniale gaver





















