68 pct. Så meget er der blevet savet af børsværdien af GN Store Nord de seneste 12 måneder.
Det afholder imidlertid ikke Artha Kapitalforvaltning fra at øge sin position i C25-selskabet.
Den professionelle investor har længe set et stort lys i det danske høreapparatselskab, og den seneste uges kursfald i GN-aktien er derfor blev udnyttet til at købe mere af den vingeskudte aktie.
Læs også: Milliardinvestor køber op i slagtet C25-aktie
»GN var ligeledes ude for endnu et stort fald og røg under kurs 160. Vi har stadig store forventninger til GN-aktien, der har smidt 16 pct. den seneste uge og har derfor benyttet kursfaldet til at samle op i GN-aktien,« forklarer formueforvalteren i en kommentar fredag.
Artha Kapitalforvaltning fokuserer især på nordiske og danske aktier. Den institutionelle investor har omkring 17 mia. kr. under forvaltning.
Læs også: Advarede tidligt mod inflationen – det holder professionel investor øje med nu
Læs også: Citi ser potentiale i amerikanske aktier: Disse sektorer satser de på
