Torsdag eftermiddag kan gå hen og blive skæbnesvanger for de danske boligejere.
Renterne er nemlig oppe at vende i Den Europæiske Centralbank, ECB, som skal vælge om renten i denne omgang skal hæves eller holdes i ro.
Og netop renteniveauet i ECB påvirker renten på de boliglån, som danskerne har.
»Alt tyder på, at ECB er færdige med at hæve renten, og og dermed bliver renten heller ikke meget højere for danske boligejere,« siger Svend Greniman Andersen, der er seniorøkonom ved Totalkredit.
Rentestigninger har ellers været hverdagskost siden sommeren 2022, hvor Den Europæiske Centralbank første gang greb til rentekanonen. For de danske boligejere har det medført markant højere renter på både fastforrentede og variable lån.
Seniorøkonomen vurderer dog med »al sandsynlighed«, at den næste rentebevægelse bliver nedad, og det samme spekulerer markederne også i for tiden.
»Når man ser på den økonomiske udvikling i eurozonen, har man haft en inflation, der er faldet hurtigere end ventet i en økonomi, som samtidig skranter noget. Det taler for ikke at sætte renten op, men snarere at sætte renten ned,« forklarer Svend Greniman Andersen.
Klokken 14:15 melder ECB sin rentebeslutning ud, og seniorøkonomen forventer, at selve udmeldingen bliver »relativt udramatisk«, fordi det er ventet, at centralbanken holder renten i ro for anden gang i træk.
»Det, der vil blive lagt mærke til, er signalerne på det efterfølgende pressemøde. Hvis det bliver tolket, som at man bløder lidt op for retorikken, så kan det åbne døren for at sætte renten ned tidligere, end markedet tidligere forventede,« forklarer Svend Greniman Andersen.
Han påpeger, at ECBs formand, Christine Lagarde, på det seneste møde i november betonede, at det var alt, alt for tidligt at tale om rentenedsættelser. Imidlertid har markedet spået, at der kommer rentenedsættelser – allerede fra første kvartal i 2024:
»Hvis hun mener det og skal overbevise markedet, om der ikke kommer rentenedsættelser, skal hun sende signaler om det. Det er den slags ting, man skal lægge mærke til,« forklarer Svend Greniman Andersen.
Renten på danske boliglån er påvirket af beslutningen i ECB, fordi Danmark har en fastkurspolitik overfor euroen, og dermed er Nationalbanken nødt til at følge nogenlunde trop med ECBs beslutninger.
Det er især variable lån med kort rentebinding – som hos Totalkredit hedder Fkort – som er mest påvirkelig overfor ECBs rentebeslutninger. Fkort afhænger i høj grad af den såkaldte Cita6-rente, som ligger tæt op ad ECBs rente.
»Jo kortere rentebindingsperiode på lånet, jo mere direkte er det påvirket af centralbankernes ageren,« forklarer Svend Greniman Andersen:
»Lån med længere rentebinding er også påvirket af, hvad centralbankerne gør, men på en lidt anden måde. På de lån betyder det ikke helt så meget, om renten sættes ned om 2 måneder eller 6 måneder, men det er mere, om man kan se renterne snart gå nedad.«
Renten på danske boliglån er begyndt at tikke ned – i hvert fald på det 30-årigt fastforrentede, hvor den toneangivende rente nu lyder på 4 pct. fremfor 5 pct.
Læs også: Danske aktier på vej mod årets bedste dag – men analysechef advarer
Få styr på økonomien til efteråret: 10 smarte greb, der kan spare dig tusindvis af kroner
