Et stort skifte indenfor mikrochip er på vej, og det kan give medvind til bestemte aktier.

Det vurderer storbanken Morgan Stanley. Det skriver CNBC.

 Det drejer sig om et skifte til en teknologi, som hedder 3D ‘gate-all-around’ eller GAA.

Læs også: Svensk teknologiselskab i ildrødt efter ny melding

»Det introducerer en markant forbedret 3D-struktur, som næste generation af AI-chips vil blive baseret på,« skriver Morgan Stanley i en analyse.

AI står for artificial intelligence, hvilket betyder kunstig intelligens.

Lam Research er den første aktie, storbanken fremhæver. Morgan Stanley forventer, at selskabet kommer til at nyde godt af skiftet allerede i 2024.

Læs også: Vestas har lang vej til forbedret indtjening, vurderer tyske Berenberg

VAT Group er det næste selskab, som Morgan Stanley fremhæver. Det Schweiziske selskab leverer udstyr mikrochip selskaberne.

Det tredje selskab, som Morgan Stanley mener, kan få stor glæde af udviklingen, er det hollandske selskab ASML, som ligeledes levere udstyr til producenterne.

Til sidst fremhæver banken producenterne Intel, Samsung og TSMC.

»Selvom det er for tidligt at kalde det endelige resultat, bør potentialet for genoplivet konkurrence give medvind til investeringen i avanceret logik wafer-fab-udstyr. Positioneringen vil afhænge af fremskridtene, der er opnået i regnskabsåret 2024, hvor produktionen stadig i høj grad vil være i forsøgsfasen,« skriver Morgan Stanley.

Læs også: Dansk vagthund går ind i sag om ejendomsvurderinger

Læs også: Børshus ser stort potentiale i Lululemon – det er en ny favoritaktie