Henter kommentarer

Nationalbankdirektør: 'Kan male billedet noget mere gråt'


På trods af de relativt pæne udsigter for dansk økonomi er udsigten til handelskonflikter ikke godt nyt for verdenshandlen.

- Vores analyser peger på, at øget fragmentering af verdensøkonomien eller et kraftigt fald i verdenshandelen kan betyde lavere vækst og højere priser – både herhjemme og globalt, siger nationalbankdirektør Christian Kettel Thomsen.

Så selvom det samlede billede af dansk økonomi ser godt ud ifølge nationalbankdirektøren, så skal dansk økonomi være klar til nye udfordringer.

- Bag det gode billede af dansk økonomi er der forhold, der kan male billedet noget mere gråt. Dansk økonomi har tidligere tilpasset sig til nye udfordringer, senest under pandemien, og det vil der blive brug for igen, hvis handelskonflikter og øgede udgifter til forsvaret bliver hverdag, siger han.

Dansk økonomi er i balance, skriver Nationalbanken i sin nyeste prognose for de kommende år.

Her venter man blandt andet, at BNP-væksten vil lyde på 3,6 pct. i 2025, 2,3 pct. i 2026 og 2,0 pct. i 2027, og der er en rigtig god grund til, at væksten er noget højere i 2025, lyder det fra Christian Kettel Thomsen, der er nationalbankdirektør.

- Den relativt høje vækst i prognosen på 3,6 pct. i år skyldes bl.a. udviklingen i dansk produktion i udlandet og genåbningen af Tyra-feltet. Uden de to faktorer vurderer vi, at dansk økonomi vil vokse mere afdæmpet med en vækst på 1,4 pct. i år, siger han.

Læs også: Så meget dyrere er boligerne blevet på fem år

Læs også: Privat økonom om særligt fradrag i årsopgørelsen, som lander snart: 'En dejlig skattegave på næsten 3.000 kr.'