Nationalbanken er bekymret for de kraftigt stigende boligpriser, og der er en stribe indgreb politikerne bør indføre nu. Det skriver Nationalbanken i en kommentar til den rapport, der tidligere i dag blev offentliggjort af de Økonomiske Vismænd.

Ifølge vismandsrapporten vil huspriserne stige yderligere 13,8 pct. i år og 4,5 pct. i 2022. I løbet af periode marts 2020 til marts 2021 er boligpriserne steget 16,5 pct.

»Boligpriserne er steget betydeligt i hele landet, men særligt i storbyerne har prisstigningerne været høje. Der er grund til skærpet årvågenhed og til at overveje at tilpasse den politisk bestemte stimuli af boligmarkedet, der ud over bl.a. det lave renteniveau drives op af et højt rentefradrag, adgang til afdragsfrihed, lave udbetalingskrav og de forsinkede ejendomsvurderinger,« skriver Nationalbanken i kommentaren.

Kommentaren har ingen specifik afsender på, men ved flere lejligheder har Nationalbankdirektør Lars Rohde udtrykt bekymring. Det Systemiske Risikoråd, der er et særligt rådgivende organ til regeringen, har også varsler, at de vil komme med forslag til indgreb på boligmarkedet i løbet af juni måned. Lars Rohde er formand for Det Systemiske Risikoråd.

I den seneste kommentar fra Nationalbanken er alt tilsyneladende i spil i forhold til at dæmme op for prisudviklingen. Dog nævner Nationalbanken ikke muligheden for at beskatte gevinster ved boligsalg som CEO Allan Polack fra pensionsselskabet PFA har foreslået.

»Det vil være rettidig omhu at se på tiltag, som kan begrænse sårbarheden ved store udsving på boligmarkedet. Det kan fx være højere udbetalingskrav og krav om afdrag for de mest gældsatte boligejere, hvoraf formandskabet også peger på sidstnævnte. Nationalbanken mener, at sådanne tiltag bør overvejes. Derudover vil et lavere rentefradrag understøtte stabiliteten på boligmarkedet. Rentefradraget tilskynder til øget balanceopbygning i husholdningerne, og det nuværende lavrentemiljø udgør et gunstigt tidspunkt for en strukturelt motiveret reduktion af rentefradraget. Det er også vigtigt, at den nye boligbeskatning, der genskaber sammenhængen mellem boligskatten og boligpriserne, indføres som planlagt i 2024, og at der snarest muligt bliver klarhed om, hvad de nye vurderinger betyder,« skriver Nationalbanken.

Læs også: Lau Svenssen: Rentefestens kapitalgevinster findes på boligmarkedet

Læs også: Økonomiske vismænd: Positivt vækstbillede smitter af på boligmarkedet