Henter kommentarer

Nedturen fortsætter for Kahoot: Så meget er aktien bakket


Kahoot fortsætter med at falde voldsomt igen i dag torsdag.

Onsdag lukkede aktien i et minus på mere end 26 pct. Faldet i dag er dog ikke helt så massivt – tidligt torsdag eftermiddag er aktien nede med 6,14 pct.

Kahoot var en af sidste års helt store kursraketter, hvor særligt tech- og vækstaktier fløjet i vejret. 2021 har dog behandlet softwareaktien helt anderledes. Kahoot, som er et softwareselskab, der står bag en quiz- og læringsapp, har i år mistet pusten med 57,63 pct., afslører data fra Bloomberg.

Havde man købt sig ind i selskabet i januar 2020, kunne man se sit afkast vokse med 332,73 pct. de efterfølgende 12 måneder.

Det blodrøde fald onsdag kom efter virksomheden havde været ude med friske kvartalstal. Ifølge Bloomberg News kaldte finanshuset DNB de dugfriske tal for »svage«.

Investeringsbanken henviser ifølge mediet til, at antallet af nye brugere og den organiske vækst i nye abonnenter var »betydeligt lavere end forventet.« Kahoot sikrede sig til 933.000 betalende abonnenter i det forgangne kvartal, lød det i går fra norske Finansavisen. Læs mere om det her.

Kahoot-aktien er populær blandt mange danske privatinvestorer, og hos onlinemægleren Nordnet lyder det, at mere end 10.000 danske ejer aktier i det norske selskab.

Læs også: Danskerne kaster sig over kryptovalutaer – især én er særligt populær

Læs også: C25-aktie bløder: Så mange milliarder har investorerne tabt