Det er ikke ligefrem på en positiv note, at investorerne kan gå på weekend denne fredag.

De mest populære aktier dykkede nok engang, efter de havde en stor nedtur torsdag. C25-indekset, der er det ledende i Danmark, faldt med 1,1 pct. i dagens handel.

Men det var ikke alle aktier, der havde et negativt fortegn. Lydkæmpen GN Store Nord steg markant, og lige i hælene var aktien i Bavarian Nordic, der også blev mere værd.

Læs også: Det klør i Lau Svenssens hænder: Denne aktie køber jeg måske i dag

Vi starter hos GN Store Nord-aktien, der stiger med hele 5 pct. fredag.

Stigningen kommer i kølvandet på, at topchef Peter Karlströmer har købt aktier i selskabet for 2,8 mio. kr.

GN Store Nord solgte i starten af ugen sin høreapparatsforretning til italienske Amplifon for 17 mia. kr.

Aktien steg med hele 21 pct. på dagen, men kursen er faldet en del tilbage siden.

Læs også: Analytiker om ny Novo-godkendelse: Et skridt i den rigtige retning

Bavarian Nordic-aktien var også en af højdespringerne i dagens handel, og aktiens stigning kommer i kølvandet på roser fra analysehuset Van Lanschot Kempen.

Her har analytiker Romy O' Connor løftet sit kursmål fra 250 kr. til 270 kr. per aktie, hvilket indikerer en potentiel kursstigning på hele 43 pct. fra fredagens lukkekurs.

Du kan læse meget mere om, hvorfor analytikeren har gjort det her.

Dagens fem bedste i C25-indekset:

GN Store Nord: +5,0 pct.
Bavarian Nordic: +3,8 pct.
Zealand Pharma: +2,8 pct.
Novonesis: +2,5 pct.
Vestas: +1,3 pct.

Dagens fem dårligste i C25-indekset:

A.P. Møller - Mærsk B: -6,3 pct.
A.P. Møller - Mærsk A: -5,8 pct.
AL Sydbank: -4,6 pct.
DSV: -2,7 pct.
Ørsted: -2,7 pct.

Læs også: ECB-medlem åbner op for renteforhøjelse i april

Læs også: Teknologikæmpe stiger på dårligt nyt fra rival

Millionærklubben

Krigen i Mellemøsten har med al tydelighed vist, at stemningen i aktiemarkedet kan vende på en femøre.  Så bør du gå til weekend med større forsigtighed, end du plejer? Det, og meget mere, debatterer Millionærklubben fredag med chefanalytiker Lau Svenssen fra Svenssen & Tudborg i studiet og aktiechef Michael Friis Jørgensen fra HC Andersen Capital på telefonen.  Vært: Bodil Johanne Gantzel