Henter kommentarer

Nokia ændrer logo - folk tror stadig, selskabet laver mobiltelefoner


Finske Nokia ændrer nu logo.

Alt for mange tror, at det børsnoterede selskab stadig laver mobiltelefoner, lyder forklaringen fra Nokia-topchefen søndag.

»Der var en associering til mobiltelefoner, men i dag er vi et teknologiselskab,« forklarer Nokia topchef Pekka Lundmark over for nyhedsbureuet Reuters.

Læs også: Lau Svenssen: 5 danske aktier, som jeg ville købe lige nu

Det gamle blå logo er derfor blevet udskiftet. Nu har selskabet et nyt logo, der består af forskellige former, der skaber ordet 'Nokia'.

New Nokia's logo is diplayed before GSMA's 2023 ahead of the Mobile World Congress (MWC) in Barcelona, Spain February 26, 2023. REUTERS/ Albert Gea Vis mere

Mange forbinder stadig Nokia  med dets ikoniske mobiltelefoner, f.eks. Nokia 3210, der kom på gaden i 1999.

I dag opererer Nokia dog inden for teleindustrien. Selskabet har foretaget et strategiskifte, hvor dets fokus er på at sælge telekommunikationsudstyr til andre selskaber.

Læs også: Kendt tech-investor om populær aktie: Overvej den en ekstra gang

Nokia indgik i 2011 i et strategisk partnerskab med Microsoft for at imødegå den stigende konkurrence fra iOS- og Android-operativsystemer.

I 2014 solgte Nokia sin mobiltelefon-forretning til amerikanske Microsoft.

Mobil-forretningen er ifølge CNBC efterfølgende blevet overtaget af finske HMD Global, der i dag betaler royalties til teleselskabet Nokia for hver mobiltelefon, som HMD Global sælger.

Nokia har næsten 88.000 ansatte.

Læs også: Advarer om kursfald forude

Læs også: Kapitalforvalter: Denne aktie er den bedste til de næste 10 år