Det var en lettelse for investorerne, at den amerikanske centralbankchef ikke var bekymrede for inflationsudsigterne.

Det er forklaringen på, at det amerikanske aktiemarked steg, selvom centralbanken-chefen Jerome Powell advarede investorer om, at der kan komme nye rentestigninger. Det vurderer man hos Nordea om udmeldingen fra Federal Reserve-topchefen tirsdag aften.

Læs også: Advarer investorer om nye rentestignigner

»På det amerikanske aktiemarked var det på forhånd frygtet, at Jerome Powell på gårsdagens tale ville lyde mere bekymret i forhold til inflationsudsigterne. Derfor kom det også som en lettelse, at han fastholder retorikken omkring den aftagende inflation. Det var i går aftes medvirkende til at løfte stemningen blandt aktieinvestorerne,« lyder det i en kommentar fra Nordea.

Det toneangivende S&P 500-indeks steg 1,3 pct.

Jerome Powell medgav, at det stærke jobtal fra det amerikanske arbejdsmarked i januar var en overraskelse. Det såkaldte kongetal viste en beskæftigelsesfremgang på 517.000 nye uden for landbruget i januar. Økonomerne havde regnet med, at der kun ville være 189.000 nye job.

Læs også: Amerikansk aktie sendt til slagtehuset - børshus beskriver den som værdiløs

Læs også: Vil du med på AI-bølgen? Disse aktier tror analytikerne på