Henter kommentarer

Nordea: Det satte gang i aktiefesten


En bølge af kursstigninger er skyllet ind over aktiemarkederne.

Amerikanske aktier steg pænt mandag, og der er brede stigninger på de asiatiske markeder tirsdag morgen. Kursstigningerne ser ud til at fortsætte i Europa og USA tirsdag.

Flere elementer har bidraget til skiftet fra en historisk dårlig september måned, vurderer man i en kommentar hos Nordea. Her fremhæves tre ting:

Læs også: Ekspert: Det venter der på den anden side

»For det første faldt renterne relativt kraftigt, blandt andet på nyheden om, at den nye britiske regering alligevel ikke vil gennemføre store skattelettelser.«

»For det andet blev en række energiselskaber løftet på rygterne om, at OPEC-landene senere i denne uge vil beslutte sig for en kraftig reduktion i udbuddet af olie i forsøget på at løfte olieprisen.«

»For det tredje viste de amerikanske ISM-tal tydelige tegn på et mindre stress i de globale forsyningskæder, hvilket er en afgørende forudsætning for at få inflationen lavere ind i 2023.«

ISM-tallet dækker over de amerikanske indkøbschefers indeks over aktiviteten i fremstillingsindustrien.

Læs også: Advarer mod chok: 'Hvad nu, hvis vi er i en ny æra'

Jyske Bank fremhæver nogle af de samme årsager til stigningerne i en kommentar tirsdag:

»Medvinden kom fra rentefald, oversolgte markeder og meget pessimistiske investorer.«

Det brede, toneangivende S&P 500-aktieindeks steg mandag 2,5 pct. Der var stigninger til alle 11 delindeks i S&P 500-indekset mandag. De største stigninger fik man inden for ”Energi”.