Henter kommentarer

Nordea: Udsigt til at aktiefesten fortsætter

Foto: STRINGER
Vis mere

Den stigende trend på aktiemarkederne er intakt.

Det er meldingen fra Nordeas senior investeringsstrateg, Simon Kristiansen, i en kommentar mandag morgen.

»Det tekniske billeder viser, at både det globale marked og S&P 500-indekset er steget igen efter at have ramt det 50-dages rullende gennemsnit. Dermed er den stigende trend intakt. Investorerne fokuserer nu igen på regnskabssæsonen, og indtil videre har indtjeningen endnu en gang overrasket positivt,« forklarer han i et skriv.

Her ses det globale aktiemarked i form af MSCI World-indekset sat op mod den gennemsnitlige udvikling de sidste 50 dage. Et glidende gennemsnit fjerner 'støjen' i kursbevægelsen fra den enkelte dag, så udviklingen bliver lettere at gennemskue. Vis mere

Det fremhæver han, efter særligt de amerikanske markeder i slutningen af januar oplevede den værste uge siden oktober. Han fremhæver, at kampen mellem private investorer og de store hedgefonde – det megen omkaldte 'short squeeze'-opgør - lagde en dæmper på aktiefesten, fordi nogle investorer ifølge ham var tvunget til at sælge aktier for at dække tabet på deres short-selling-strategi.

Hos Nordea vurderer man, at der er faldet ro på igen, i og med, at aktiemarkederne har rettet sig markant i den forgangne uge.

Læs også: Kommentar: Carlsberg er igen værd at satse på

Læs ogå: Tysk storbank sænker Vestas-kursmål