Danske aktier står til brede kursfald torsdag morgen.

»De danske aktier vil formentlig åbne op med store kursfald i størrelsesorden 2,5-3 pct.,« vurderer Nordnets investeringsøkonom Per Hansen i en kommentar.

Det danske aktiemarked kan dog ende med at falde mindre end andre børsmarkeder, påpeger Per Hansen.

Læs også: Rusland har igangsat militær operation i Ukraine

»Når det må formodes og forventes at være lidt mindre end andre steder i Europa, skyldes det, at de danske aktier er faldet mere end andre europæiske markeder, og at det danske indeks består af en betydelig del af life-science selskaber, som lige netop når det drejer sig om Rusland-Ukraine-konflikten og geopolitik må formodes at have en defensive egenskaber,« forklarer han.

Per Hansen hæfter sig ved, at tyske aktier indikeres ned med knap 4 pct. baseret på futures, mens futures for de amerikanske aktiemarked indikeres ned med mere end 2 pct.

Hos Handelsbanken forklarer man også de omfattende kursfald med, at »Rusland har angrebet Ukraine flere steder med missiler og landtropper i øst.«

Læs også: Store rystelser venter de europæiske aktiemarkeder