Hvis du har bankaktier i porteføljen, så er der tale om gode nyheder.
Sådan lyder det fra Nordnets investeringsøkonom Per Hansen om udmeldingen fra den europæiske centralbank torsdag. ECB vil stramme pengepolitikken hurtigere end ventet. På trods af den store usikkerhed forårsaget af Ruslands invasion af Ukraine, har ECB fremrykket neddroslingen af dens obligationsopkøb, ligesom der stadig er mulighed for en renteforhøjelse senere i år
Læs også: Skjult trussel kan ramme danske aktier: 'Den er vokset med krigen i Ukraine'
Det kan give comeback til bankaktierne, der i begyndelsen af året – inden Ruslands invasion af Ukraine – lyste op i kursmørket som 'torden og lynild', forklarer Per Hansen. Det så man blandt andet i Danske Bank-aktien, Sydbank-aktien og Jyske Bank-aktien.
Selvom renterne måske ikke er steget så meget, som nogen havde håbet for godt en uge siden, så er der stadig udsigt til rentestigninger. Det vil være positivt for bankerne på grund af udviklingen i rentemarginalen og nettorenteindtægterne, forklarer Per Hansen.
Se listen: Danske selskaber til opturen og nedturen
»Hvis krigen i Ukraine forhåbentlig slutter snart med et godt udfald, kan det forstærke investorernes opfattelse af, at scenariet igen kan være intakt,« forklarer Per Hansen.
Det forklarer ifølge ham, hvorfor bankaktierne rundt omkring allerede er begyndt at stige, men det kan bane vejen for et reelt comeback.


Få styr på økonomien til efteråret: 10 smarte greb, der kan spare dig tusindvis af kroner