Henter kommentarer

| Opdateret

Skjult trussel kan ramme danske aktier: 'Den er vokset med krigen i Ukraine'


Aktionærer skal håbe på, at deres selskaber har forberedt sig på hackerangreb.

Det påpeger Christian von Stamm Jonasson, der er chefkonsulent i Dansk Erhverv. Ordene falder, efter det er kommet frem, at en professionel russisk hackergruppe står bag et alvorligt cyberangreb mod Danmark. Angrebet kunne lige så godt have ramt et børsnoteret selskab, understreger han.

Læs også: Se listen: Danske selskaber til opturen og nedturen

»Børsnoterede selskaber er helt klart i skudlinjen,« udtaler Christian von Stamm Jonasson over for Euroinvestor.

»Der har hele tiden været en trussel mod selskaber, der er digitale – og det er alle i virksomheder i et eller omfang i dag – men den er vokset med krigen i Ukraine,« udtaler Christian von Stamm Jonasson og uddyber:

Læs også: Overvejer du Vestas-aktien? Det bør du huske

»Vi har ikke set, at russiske hackere angriber danske virksomheder direkte, men i 2017 blev Mærsk indirekte påvirket af et russisk hackerangreb, hvor de egentlig mål var i Ukraine «

Han mener, at aktionærer bør stille spørgsmål til ledelsen og bestyrelsen i selskaberne, om der er lavet en risikovurdering for virksomheden, og om de har en beredskabsplan klar, hvis de bliver ramt af et hackerangreb.

Læs også: Danske Bank: Pas på, det kan blive rigtig dyrt for dig

Spørgsmålet er især, hvad selskabet gør, hvis det ikke kan få adgang til systemer eller data i længere tid.

»Alle virksomheder skal være meget opmærksom på den her trussel, og som investor bør man helt klart fokusere på, om du investerer i selskaber, der har taget aktivt stilling til deres digitale sikkerhed. Ved de for eksempel, hvilke kronjuveler, de gerne vil beskytte, og har de tegnet en cyberforsikring,« udtaler han.

Andre spørgsmål til selskaberne kunne ifølge ham være, hvorvidt selskabet har en it-sikkerhedspolitik, om der er klare procedurer for adgangskontrol, om der anvendes to-faktor-godkendelse, og om virksomheden har søgt rådgivning hos eksterne eksperter til at håndtere et område, som er meget komplekst og kræver specialiseret viden.

Det russiske hackerangreb forleden, ramte ifølge B.T. ramte virksomheden Lifa, der blandt andet leverer it-værktøjer til et system, der bruges til at registrere adresseflytning.

Det var angiveligt den russiske hackergruppe Conti, der stod bag. Gruppen betegnes »som en af verdens mest professionelle, som har mange ressourcer og er specialiserede.« Conti har specialiseret sig i ransomware-angreb, hvor gruppen hacker sig ind, låse alle systemer og kræver en løsesum.

Conti har i forbindelse med Ruslands invasion af Ukraine tonet rent flag med sin støtte til Rusland. Hackergruppen har ifølge avisen varslet cyberangreb mod de lande, der angriber Rusland med cyberangreb