Henter kommentarer

Nordnet: Investorer bør forberede sig på mere uro


På overfladen ser bevægelserne på aktiemarkedet måske ikke alarmerende ud, men der er alligevel store bevægelser i gang.

Det vurderer Nordnets investeringsøkonom Per Hansen i en kommentar fredag. Han henviser til, at der flere steder har været nedgange på 5-10 pct. - eller mere - for visse enkeltaktier de seneste dage. Nedturen i USA har blandt ramt en række kinesiske parallelnoteringer, for eksempel hos Baidu. Det skyldes samtidig en frygt for statslig kinesisk indblanding, hvilket spiller en betydelig rolle, forklarer Per Hansen.

For ham at se skyldes uroen på markederne sandsynligvis, at »aktiekursudviklingen i 1. halvår har været fænomenal. Aktieinvestorerne har i årets første seks måneder fået langt mere end et års normalt afkast,« forklarer investeringsøkonomen.

Læs også: Aktiechef: Derfor er stemningen skiftet på aktiemarkedet

Han vurderer samtidig, at markedet er bekymret for de kommende halvårsregnskaber og udsigterne for andet halvår i forhold til, om selskaberne rent faktisk kan leve op til forventningerne. Han lægger samtidig vægt på manglen på større udsving på markedet.

»Tilsammen har det givet investorerne en tro på, at der er meget mere at hente i aktiemarkedet de kommende måneder. Den gode nyhed er at aktierne har givet fremragende afkast. Den dårlige derimod er, at det ikke kan gentages i 2. halvår, lyder det fra investeringsøkonomen.

Investorer skal derfor i højere grad forberede sig på flere mindre korrektioner på 2-3 pct. de kommende måneder.

Læs også: Dansk kapitalforvalter om to danske aktiefavoritter: 'Der er ved at ske noget'

Se også: Aktieordbog: Det betyder investeringsbegreberne