
Der er lagt op til en gyser ved torsdagens rentebeslutning fra Den Europæiske Centralbank (ECB).
Det vurderer investeringsøkonom hos Nordnet, Per Hansen:
»Alt kan ske. Renten kan blive fastholdt. Den kan blive hævet og i givet fald med 0,25 procentpoint,« skriver han i en kommentar.
En renteforhøjelse i den størrelsesorden vil dog ikke have en stor betydning for bekæmpelsen af inflationen, mener økonomen:
»Det vil inflationsmæssigt absolut ingen forskel gøre, men vil i givet fald være centralbankens budskab til omverden om, at renten forbliver høj(ere) i en længere periode, end hvad der aktuelt er antagelsen. Det er i den kontekst man skal se beslutningen,« vurderer Per Hansen.
Læs også: Saxo Bank-strateg: Denne rentebeslutning fra ECB vil være positivt for aktier generelt
Ifølge Saxo Banks nordiske investeringsstrateg, Oskar Barner Bernhardtsen, indpriser markedet en forventning om, at renten vil blive hævet senere på dagen:
»De tyske renter er steget en smule de sidste to dage, så det indikerer for mig, at vi får endnu en rentestigning på 0,25 pct., dog er det også min forventning, at vi i den efterfølgende tale af Christine Lagarde kommer til at høre noget der rimer på pause for flere rentestigninger,« skriver han i en kommentar.
Også Per Hansen vurderer, at markedet regner med at være ved rentetoppen:
»Jeg hælder mest til, at uanset om renten bliver hævet endnu en (sidste) gang eller ej, ved investorerne godt vi er ved renteafslutningen. Spørgsmålet er om investorerne også er tilstrækkelig klar over, at renten kan forblive i Mont Blanc højde de kommende kvartaler,« skriver han.
Meldingen fra ECB bliver offentliggjort kl. 14:15 torsdag.
Læs også: Tech-investor ser rigtig gode muligheder i en af »fremtidens vigtigste teknologier«
Læs også: Danske Bank spår attraktive afkastmuligheder hos bankerne frem mod 2026



Genialt: Det her kort skal du have



Stor guide: 57 geniale gaver

















