Der er grund til at tro, at GN Store Nord-aktien stiger i børsåbningen.
Det vurderer Nordnets investeringsøkonom Per Hansen i en kommentar onsdag morgen. Der er lagt op til et børsdrama, efter det danske høreapparatselskab tirsdag aften aflyste en omdiskuteret pengejagt.
GN slæber rundt på en milliardstor gæld og det har sammen med udsigterne til en kapitaludvidelse lagt pres på aktiekursen. Den er faldet mere end 25 pct., siden GN afslørede dets planer om en kapitaludvidelse 7. februar. Du kan læse mere om selskabets børsderoute her GN Store Nord-aktien sendt ud i brutal nedtur: Forstå historien bag
Læs også: Ny storaktionær melder sig hos GN
»Slutspillet om GN Store Nord er i gang. Investorerne vil formentlig tænke på den mulige budpris på hele eller dele af GN Store Nord som meget sandsynlig. Af den årsag ville en større kursstigning fra morgenstunden give god mening,« lyder det fra Per Hansen.
Det hænger sammen med, at udviklingen tirsdag aften, hvor GN meddelte, at forslaget om at få en bemyndigelse til at udstede nye aktier for op til 7 mia. kr. blev fejet af bordet. To tredjedele af aktionærerne ville ikke støtte det.
»Det åbner for konsolidering og er samtidig et vink med en vognstang fra aktionærerne om en fejlslagen strategi og eksekvering,« påpeger Per Hansen.
Alt sammen takket være opkøbet af det danske gaming-selskab Steelseries, der blev købt for dyrt, forklarer investeringsøkonomen. GN Store Nord har desuden været udfordret af en skuffende indtjening.
Læs også: Milliardforvalter om chokmelding fra GN: 'Et cirkus'
»Aktionærerne har været højrøstede skeptiske, og GN Store Nords ledelse og bestyrelse har desværre ikke haft de rigtige svar på de gode spørgsmål,« lyder det fra Per Hansen, der tilføjer:
»Uanset ville en kapitaludvidelse have været meget skidt timet og ekstremt udvandende. Det kan undre, at ledelse og især bestyrelsen ikke varetog »rettidig omhu« med at finansiere opkøbet på tidspunkt for købet med eksempelvis nye aktier til en helt anden og meget højere kurs.«
Det lægger op til, at børsdramaet fortsætter for det hæderkronede danske selskab. Der er blandt andet blevet spekuleret i, hvorvidt GN Store Nords danske konkurrent, Demant, ville købe GN Store Nord. Det er blevet forstærket af, at Williarm Demant Invest, der er majoritetsaktionær i Demant, ejer mere end 10 pct. af aktierne i GN Store Nord.
Læs også: Jyske Bank om dansk folkeaktie: Vent med at købe flere
Det kan forklares med, at Williarm Demant Invest dermed kunne blokere for, at et andet selskab ville byde på GN, forklarer investeringsøkonomen.
Demant er for ham at se den mest naturlige industrielle konsolidator. Det er derfor ikke usandsynligt, at Demant kommer med et bud på GN Store Nord, der med hans ord er »finansielt sårbar.«
»Demant er formentlig først og fremmest interesseret i høreapparatsdelen. GN Audio og Steelseries er nok mindre interessante. Samtidig har Demant selv haft udfordringer med at få sin egen »Communications« til at være en profitabel forretning. En løsning kunne være bud på hele GN Store Nord og forsøg på at afsætte det til kapitalfond, som Demant ikke selv finder at være bedste ejer til,« forklarer Per Hansen.
Det sidste er en henvisning til forretningsdelene Audio, Steelseries og Communications.
Læs også: 3 drømmeaktier: 'Det er på alle mulige måder et fantastisk selskab'
Læs også: GN Store Nord-aktien sendt ud i brutal nedtur: Forstå historien bag