Henter kommentarer

Nordnet om C25-kæmpe: 'Kursudviklingen siger det ganske klart'


Investorerne frygter, at det vil tage lang tid for GN Store Nord at rette op på indtjeningen.

Det vurderer Nordnets investeringsøkonom Per Hansen om det danske høreapparatselskab. Det er en af grundene til, at GN Store Nord-aktien er godt faldet 40 pct. i løbet af de seneste 12 måneder.

Investorerne frygter, at C25-selskabet ikke har den rigtige strategi, eller at selskabet ikke kan finde ud af udføre. Konsekvensen er ifølge investeringsøkonomen, at investorerne mistet tilliden til GN Store Nord på kort sigt.

Læs også: Morten Springborg om langsigtede investeringskonsekvenser af krigen i Ukraine

»Prisfastsættelsen, målt på indtjeningsforventningerne et par år ude i fremtiden er lav, men spørgsmålet er om GN kan levere på den? Det handler om tillid og indtjening. Kortsigtet har investorerne mistet den og frygter, at GN er blevet et selskab med lidt for svingende resultater, for mange skuffelser og en strategi, som der ikke i tilstrækkelig omfang bliver eksekveret godt og konsekvent på«

Han peger på, at mens GN Store Nord på børsen er faldet mere end 40 pct., så er konkurrenten Demants aktiekurs steget 8 pct.

Læs også: Sydbank: Dette kan gøre danske aktier til vindere - og tabere

»Den dårlige udvikling kan skyldes 2 forhold: Dels at Demant på høreapparater performer væsentlig bedre end GN. Det er et faktum. For det andet er investorerne formentlig nervøse for om købet af Steelseries var en god idé, og om GN er stærke nok indenfor headsets/videokonference,« forklarer han og tilføjer:

»Investorerne er nervøse for at det tager (lang) tid at rette indtjeningen op, og frygter, at 1. kvartal bliver endnu et svagere kvartal.«