Det bliver sjovere at være aktionær, når ISS kommer tættere på en indtjeningsmargin i nærheden af 5 pct.
Det vurderer Nordnets investeringsøkonom Per Hansen, efter det danske C25-selskab onsdag opjusterede sine forventninger til 2022. Det går med andre ord fremad for den danske servicekoncern, der har specialiseret sig inden for blandt andet kontorrengøring og kantinedrift.
Læs også: C25-selskab leverede fremragende regnskab - særligt én ting skiller sig ud
»Det går i den rigtige retning, men der er stadig arbejde at gøre, men også større indtjeningspotentiale,« lyder det fra Per Hansen i en kommentar torsdag.
Han fremhæver, at det er lykkedes ISS at øge omsætningen organisk med 8 pct. i andet kvartal, ligesom omsætningen ventes »større end 5 pct.« Organisk vækst er interessant, fordi det fortæller noget om, hvor dygtigt selskabet er til at drive den eksisterende forretning frem uden at satse på opkøb.
Læs også: ISS siger nej til potentielle kunder - 'det er et godt tegn'
Begge dele er bedre end analytikerne havde turde tro på, bemærker Per Hansen og tilføjer:
»Der er stadig gode muligheder for at øge indtjeningen. For 2023 forventer analytikerne en indtjeningsmargin på 4,33 pct.. Hvis den skal tilbage til der, hvor det er sjovt at være ISS aktionær, skal den gerne øges til i nærheden af 5 pct. ISS er på rette vej, men der er stadig masser af arbejde og forbedringsmuligheder.«
Læs også: Bankchef til danskerne: Du kommer nok snart til at ændre dit liv
Læs også: Her får ansatte næsten 1 million i løn i gennemsnit


Det koster 0 kr. - vind luksusophold til 8.000 kroner