Investorer i Pandora kan drage et lettelsens suk denne morgen, for aktiekursen burde ikke være genstand for en nedsabling.
Det vurder Nordnets investeringsøkonom, Per Hansen, i en kommentar tirsdag morgen.
Pandora har tirsdag fremlagt regnskab, hvor de fastholder forventningerne til året. Forventningerne blev også fastholdt for tre måneder siden, da Pandora sidst aflagde regnskab – men da blev kursen alligevel banket ned med 6,1 pct. på dagen.
En gentagelse kommer dog næppe på tale denne tirsdag, mener Per Hansen.
»Pandora har leveret et fornuftigt regnskab, som ikke bør give anledning til den negative kursreaktion, som prægede tiden efter halvåret,« siger han.
Pandoras omsætning i tredje kvartal er højere, end analytikere havde forventet. Du kan læse mere om regnskabet her.
