Henter kommentarer

Nordnet om de kraftige kursfald: Vi har måske ramt bunden


Der er grund til at tro, at de amerikanske teknologiaktier og danske aktier ikke skal længere ned i 2022.

Sådan lyder den opsigtsvækkende forudsigelse fra Nordnets investeringsøkon Per Hansen i en ny kommentar onsdag. Det sker, efter investorer uge efter uge har solgt ud af især de rentefølsomme aktier på grund af inflationsfrygt.

»Jeg vover det ene øje for hele 2022: Jeg tror vi på indeksniveau har set bunden for Nasdaq Composite og også for de danske aktier i C25. Den bund blev nået og sat i maj,« lyder det fra Per Hansen.

Læs også: Erfaren investor: Her er min bedste aktie i år

Han hæfter sig ved, at det amerikanske teknologitunge aktieindeks, Nasdaq Composite, havde kurs mod et fald på 30 pct. i 2022, mens danske aktier nåede at falde 20 pct. For investeringsøkonomen at se, er meget af frygten imidlertid allerede indregnet i aktiekurserne.

»De fleste udfordringer er kendte eller burde være det. Det er det, som giver mig troen på, at investorerne i et meget stort omfang HAR reageret på dem. Aktieinvestorerne er sædvanen tro seks måneder forud for økonomien, og de spejder nu efter, hvordan den ser ud hen imod slutningen af året, mens realøkonomien befinder sig på årets første sommerdag,« lyder det fra Per Hansen.

Investeringsøkonomen understreger, at investorer stadig skal være forberedt på kraftige aktieudsving, og at markedet sagtens kan stige og derefter falde tilbage til mod de niveauer, som vi så maj.

Læs også: Aktierne rasler ned, men hans portefølje er steget 19 procent i år

Læs også: Saxo Bank: Disse aktier er en oplagt købsmulighed - de er historisk billige