Det er en naturlig konsekvens, at GN Store Nord-direktør Rune Svendsen-Tune er færdig på posten.
Det mener Nordnets investeringsøkonom, Per Hansen, efter høreapparatkoncernen har udskiftet topchefen for selskabets ene forretningsben.
C25-selskabet har to forretningsben – Hearing, der laver høreapparater samt Audio, der laver headsets. Det er topchefen for Audio, der er fortid i selskabet. Han afløses af Peter Karlstromer fra Securitas Group.
»Det er den naturlige konsekvens af det seneste års massive nedtur,« lyder det fra Per Hansen.
GN Store Nord roser selv Rune Svendsen-Tune for det, som C25-selskabet selv kalder for gode resultater, men »virkeligheden er en lidt anden,« understreger investeringsøkonomen.
Læs også: Analytiker undrer sig: De må have set en 'vanvittig god udvikling'
Han henviser til, at GN-aktien er blevet mere end halveret i løbet af de seneste 12 måneder. GN-aktien er faldet 55 pct. i den periode. Skuffelsen handler dog ikke kun om aktienedturen, vurderer han.
»Det handler også om købet af Steelseries, timingen her og prisen, som blev betalt,« lyder det fra Per Hansen, der tilføjer:
Se listen: Disse 10 C25-aktier har klaret sig værst i år
»Mens konkurrenten Plantronics meldte om problemer med at få leveret chips, så GN for sent disse udfordringer indenfor Audio.«
For ham at se har toppen af GN Audio konsekvent været bagefter udviklingen det seneste år.
»Udviklingen har været skuffende og den naturlige konsekvens er at bestyrelsen handler og det er godt,« lyder det fra Per Hansen.
Du kan læse mere om udviklingen hos GN her.
