Det friske regnskab fra Jyske Bank er en blandet omgang.

Sådan er vurderingen fra Nordnets investeringsøkonom, Per Hansen, der dog hæfter sig ved et overraskende punkt.

Men de blandede fornemmelser først, for Per Hansen noterer sig, at Jyske Banks basisindtægter på 1.828 mio. kr. ender lidt under analytikernes forventninger. Også resultatet før skat, 636 mio. kr., er ringere end de forventede 753 mio. kr.

På den lyse side er basisresultatet end forventet. Det landede i tredje kvartal på 822 mio. kr., mens analytikerkorpset havde stilet efter 770 mio. kr.

Per Hansen konstaterer, at der er »afvigelser« på enkelte underposter i regnskabet.

»Helhedsindtrykket er lidt blandet. På bundlinjen lander det hele lidt under forventningerne,« siger han og konstaterer dog, at Jyske Bank »generelt er i god form«.

Og overraskelsen i regnskabet?

Den består i, at Jyske Bank tidligere har hensat 200 mio. kr. til tab på deres udlån. Men den pengesum er nu ført tilbage som et plus i regnskabet.

Aktien falder over 4 procent i børsåbningen tirsdag, og du kan læs mere om Jyske Banks regnskab her.

Læs også: Jyske Bank misser forventninger

Læs også: Grønt selskab slagtet på børsen – det viser de nyeste tal