Henter kommentarer

Nordnet om pludseligt aktiedyk: 'Det er ekstremt – helt ekstremt'


»Det er ekstremt – helt ekstremt.«

Sådan lyder det fra Nordnets investeringsøkonom Per Hansen, efter danske aktier kortvarigt dykkede voldsomt.

På få minutter omkring klokken 10 mandag formiddag var det danske C25-indeks nede med 8,1 pct.

Blandt andet Demant, Ambu og Ørsted bankede til bunds med mere end 15 pct. Kort efter har kurserne rettet sig, og eliteindekset falder 'kun' 1,9 pct. nu.

Per Hansen vurderer, at kursfaldet formentligt er udløst af en fejl, der kan have kostet kæmpe summer.

Se listen: Disse aktier satser stjernen på nu

»Hvis en større indekstung aktie falder massivt, kan det udløse mange forprogrammerede ordrer,« skriver han i en kommentar og fortsætter:

»Det mest sandsynlige er, at der er sket en fejl. Nogen har aktiveret et salg i en stor aktie eller i et indeks, som udløser en række salgsordrer. Udvalgte større danske aktier var nede med næste 20 pct.«

Per Hansen skriver, at et så markant fald sker ekstremt sjældent.

»Nogen investorer kan måske have frygtet, at der var blevet affyret en A-bombe fra Rusland og solgt alt hvad de ejer.«

Læs også: Danske Bank om mystiske, kraftigt kursfald: 'Hold da kæft'

Læs også: Dansk folkeaktie kaldes for billig: 'Køb den'