Der er ikke meget håb at hente for de nuværende SAS-aktionærer i dagens opdatering om de økonomiske udsigter. Det vurderer investeringsøkonom i Nordnet Per Hansen efter at have set nærmere på SAS' udpensling af sin redningsplan.
»Needless to say - kassen er tom, og værdierne er tabt,« konstaterer Per Hansen.
Han peger på, at SAS nu er parat til at lægge sine finansielle målsætninger på bordet, efter at de blev suspenderet tidligere på året.
Læs også: Simon Richard Nielsen: Længe leve de finansielle markeder
Budgettet viser et underskud før skat på cirka 8 mia. svenske kr. i 2022 og et underskud på 4-5 mia. svenske kr. i 2023.
Samtidig skal flyselskabet konvertere gæld til aktier og udstede nye aktier for at rejse mindst 9,5 mia. svenske kr.
»De nuværende aktionærer vil blive udvandet med væsentligt mere end 95 pct.«
»Det betyder på jævnt dansk: Investorernes penge er tabt (igen); de modtager formentlig en ”fortrinsret” til igen-igen at kunne købe nye aktier. Gode penge efter mange dårlige,« skriver Per Hansen i en kommentar.
SAS lukkede fredag ikke desto mindre 0,4 pct. højere i 0,37 kr.
Læs også: Credit Suisse-topchef forsøger at berolige investorer
Læs også: Længste stime af kursfald siden Finanskrisen
.\˙ MarketWire