Henter kommentarer

Simon Richard Nielsen: Længe leve de finansielle markeder


 

Dette er en kommentar. Euroinvestor har tilknyttet flere personer, der kommenterer de finansielle markeder. Kommentaren udtrykker alene skribentens holdning.

September 2022 står tilbage som en rædselsfuld måned med styrtdykkende aktier og obligationer. Storbritannien har gennemlevet et valutarisk mareridt. Og lyspunktet? Markedet fortæller os – og især politikerne – at tiden kalder på ansvarlighed.

De finansielle markeder har reageret nådesløst over for den nye britiske regerings planer om at levere skattelettelser og tilskud til energiregningen til den britiske befolkning. Renten sprang i vejret, og pundet styrtdykkede.

Budskabet fra markedet er klart. Lad være med rokke ved vores tro på, at staten kan betale sine lån tilbage.

Det er svært ikke at have forståelse for politikeres ønske om at hjælpe borgere, der er kommet i klemme af de stigende leveomkostninger. Men de finansielle markeder kan her igen tolkes som sandhedens bærere: Der er ikke noget at gøre for at mildne inflationens indhug i levestandarden – og da slet ikke ufinansieret hjælp.

Læs også: Længste stime af kursfald siden Finanskrisen

I denne populismens tidsalder er det nemt at forudse politikernes næste træk, når markedet vender tommelfingeren nedad til hjælpeprogrammer.

Snart vil vi se rådvilde regeringer og politikere tordne løs på »finansmarkedet«, som var det en eller anden ond abstrakt størrelse, der eksisterer for at umuliggøre realiseringen af alle de gode intentioner om at hjælpe egne borgere.

Jeg tror, det er tid til lige at minde hinanden om, hvad det finansielle marked egentlig er for en størrelse.

Markedet er resultatet af millioner af menneskers handler med værdipapirer. Når renten stiger på britiske statsobligationer, er det blot et udtryk for, at nogle mennesker er blevet lidt mindre usikre på, om staten kan betale afdrag og renter som aftalt.

En investor er blot et menneske, der har sparet op og er villig til at løbe en risiko ved at sende pengene videre i forventning om, at formuen vokser i fremtiden. Hvis investor bliver usikker på investeringen, kræver vedkommende blot lidt ekstra i betaling for ulejligheden. Det er, hvad der sker i Storbritannien. Renten stiger på obligationsmarkedet, fordi investorer kræver flere penge for at stille deres egne penge til rådighed.

Læs også: Lau Svenssen: Indeks-udsalg smadrer aktierne

Og så kan vi da godt lege den leg, at finansmarkedet består af skruppelløse hedgefonde, spekulanter og kapitalforvaltere. Men nej, også disse aktører repræsenterer mennesker, der har sparet op dermed har penge i overskud, de stiller til rådighed.

Når en regering som i Storbritannien vil opføre sig uansvarligt, kommer regningen prompte takket være de finansielle markeder. Derfor er udviklingen i London en skarp advarsel til andre lande – også Danmark.

Foreløbig har premierminister Liz Truss og finansminister Kwasi Kwarteng ignoreret advarsler fra egen centralbank, Bank of England, og Den Internationale Valutafond (IMF), og senest fredag var det en offentlig instans, der skal sikre finansiel holdbarhed, der fik den kolde skulder.

Men de kan ikke ignorere finansmarkedet på sigt. Fortsætter pengeflugten ud af landet, bliver det umuligt at finansiere pengegaverne. Og dog, de kan selvfølgelig få Bank of England til at købe de obligationer, de selv har udstedt. Her er det stensikre resultat: Mere inflation.

Storbritannien bliver ikke det »Singapore-on-Thames«, som Brexit-tilhængerne drømte om. Altså en fleksibel, åben økonomi med lavere skat og minimal regulering.

Storbritannien risikerer at blive »Tyrkiet på den anden side af Nordsøen«.

Rystelserne i Storbritannien er så voldsomme, at de forplantede sig i sidste uge til Danmark, hvor realkreditrenterne susede op, så vi en overgang kunne skimte 7-procentslån for første gang i årtier.

Foreløbig må man rose ansvarlige partier i begge sider af Folketingssalen for, at der på trods af valgkamp og en iver for at hjælpe danskerne ikke er blevet foreslået så gakkede løsninger, at vi kommer ud af den finanspolitiske holdbarhed.

Fastkurspolitikken er trods alt den uofficielle grundlov for økonomisk politik herhjemme. Også i det skal vi se Nationalbankdirektør Lars Rohdes opfordring til allerede nu at holde lidt igen. Han ved, hvor stærkt det går, hvis markedet mister tilliden til Danmark.

Finansmarkedet er ikke ondt. Finansmarkedet er vores garant for ansvarlig politik.

Længe leve finansmarkedet.

Læs også: Simon Richard Nielsen: Sådan kan pund blive virkeligt uhyggelig for danske boligejere

Læs også: Simon Richard Nielsen: Nu er Anders Holch nr. 6 i Danmark – det udstiller tåbelig debat om lighed