Dette er en kommentar. Euroinvestor har tilknyttet flere personer, der kommenterer de finansielle markeder. Kommentaren udtrykker alene skribentens holdning.
Det er dramatisk, og det bliver dyrt for boligmarkedet. Årtiers rentefald er annulleret og realkreditten har nu sendt 6 pct. lån fastforrentede lån på gaden.
Den dårlige nyhed er, at der kan lure en endnu større og uhyggelig udvikling i horisonten.
Læs også: Himmelflugt giver nye muligheder for populær boligfinte
Jeg skal gerne indrømme, at følgende scenarie kan synes spekulativt. På den anden side lever vi i en tid, hvor udfaldsrummet for mulige hændelser har vokset sig enormt.
Der er tre forhold, der spiller ind i det, der i værste fald kan vise sig at være en meget svær situation for Danmark.
1. Valutakrigen
For det første er vi lige nu vidner til en global valutakrig, der føres af verdens største centralbanker. Det er såmænd ikke, fordi de er sure på hinanden, men det er en afledt spilteoretisk effekt, der kan være under opsejling.
Lige nu er Storbritannien kommet i søgelys i det globale finansielle system og perspektivet er mildest talt skræmmende. Sjældent har Den Internationale Valutafond så tydeligt advaret regeringen i et stort vestligt om at gennemføre sin politik.
Den britiske premierministers planer om at gennemføre enorme skattelettelser og finansiere sig med gæld er her nøglepunktet.
Læs også: Storbanker: Aktiemarkedet har endnu ikke ramt årets bund
Vi er alle klar over, at kampen mod inflationen bliver ført an af den amerikanske centralbank, der har indledt en markant mere aggressiv serie af rentestigninger end kollegerne i Japan, euro-området og Storbritannien.
Konsekvensen i det globale finansielle system kan nemt aflæses på valutamarkedet, hvor dollaren er steget omkring 20 pct. over for pund og yen. Euroen er også kraftigt svækket. 1 dollar koster 7,76 øre.
En stærk dollar betyder, at mange importerede varer bliver dyrere, da de afregnes i dollar. Vi importerer så at sige inflation.
Samtidig vil strømmen af penge på kapitalmarkedet søge mod USA, da renten stiger hurtigere på den anden side af Atlanten - effekten kan blive selvopfyldende. Derfor taler man om “over- eller under shooting” på valutamarkedet.
Konsekvens: Vi vil kunne havne i en situation, hvor fx ECB skal stramme markant mere end, hvad inflationsbekæmpelsen i sig selv ville tilsige. ECB skal altså både stramme for at undgå den direkte effekt af inflationen, og så skal de stramme yderligere af hensyn til euroen. Hvis ECB virkelig skruer op, vil renterne på realkreditmarkedet - via fastkurspolitikken - for alvor skyde i vejret.
2. Dansk økonomi er meget, meget, meget lille
Når det virkeligt stormer på markedet, så betyder det ikke en fløjtende f.., at Danmark kan bryste sig af topkarakterer til både staten og boligobligationerne hos de store kreditvurderingsbureauer.
Investorerne søger sikkerhed i dollar, hvilket vi så under finanskrisen og så sent som i foråret 2020 under den globale nedlukning og nedsmeltningen på de finansielle markeder. Det handler nemlig ikke længere om kreditrisiko - det handler om valuta og likviditet. Det har amerikanerne.
Læs også: Flere prisstigninger på vej: 'Det er med al tydelighed ikke slut endnu'
Læg mærke til, at pengene kører uden om Danmark, når uroen er tilpas stor som den er nu. Gældskrisen i Sydeuropa i 2012 er et eksempel på det modsatte. Dengang var det et tydeligt lokalt problem i Sydeuropa og pengene flød nord på og til en sikker havn som den danske.
De kolossale udfordringer i Storbritannien har på ingen måder givet investorerne anledning til at søge mod danske finansielle aktiver. Renter fortsætter med at stige i Danmark.
Konsekvens: En forværring i Storbritannien kan føre til en dominoeffekt, hvor små valutaer køres over. Danmark skal følge ECB i tykt og tyndt, men der kan komme pres på kronen alene af den grund, at det er en lille valuta. Det skal understreges, at der ikke nogle steder er tegn på en svækkelse af kronen i løbet af den seneste uge. Den ligger fortsat komfortabelt og relativt stærk over for euro.
3. Den marginale køber er nu sælger
I perioden, hvor dansk realkredit fik et ekstra tryk ned i årene 2017-20 skyldes det i høj grad, at en relativ ny køber havde meldt sig på banen, nemlig japanske pensionskasser.
Japanerne havde fundet frem til, at de kunne købe høj kreditværdighed samtidig med, at de kunne tjene penge på at afdække valutarisikoen mellem yen og kroner. Det kunne lade sig gøre, da de korte danske renter var så dybt i negativ. Det samlede regnestykke gjorde dansk realkredit mere attraktiv end 10-årige tyske og amerikanske statsobligationer, der ellers havde været deres foretrukne havn.
Læs også: Storbank ser stort potentiale i C25-aktie på lang sigt
Når en ny investorer kommer ind på markedet, kaldes det for den “marginale køber” - og det er den marginale køber, der sætter prisen på markedet.
Nu ser vi den modsatte effekt - japanerne trækker sig.
Konsekvens: De kraftige kursfald på obligationerne kan i værste fald føre til, at store hedgefonde med gearede investeringer i dansk realkredit kan blive nødt til at lukke ned for deres positioner i markedet. Igen kan det føre til yderligere salgspres - og det scenarie er for alvor uhyggeligt.
Udfaldsrummet er som sagt enormt. Men presset på dansk realkredit kan vise sig stort, at det vil kræve helt utraditionelle metoder. I løbet af finanskrisen var der en fælles forståelse mellem Nationalbanken og ATP, hvor afsløringer i Børsen i foråret i år, viste, at Nationalbanken udstedte statsobligationer og ATP købte realkreditobligationer for i alt 100 mia. kr. for at stabilisere kronekurs og boligrenter.
