Henter kommentarer

Himmelflugt giver nye muligheder for populær boligfinte


Selvom du allerede har konverteret dit boliglån i år, så kan det være, at du skal overveje at gøre det igen.

De nye 6 procentlån har gjort, så boligejere med lån helt op til 3,5 pct. nu kan overveje at lægge lån om igen.

Det skriver Finans.

Bedst stillet er de boligejere, der har beholdt deres 0,5 eller 1 procentlån. De kan nu slå tæt på 40 pct. af restgælden, viser beregninger fra Nordea Kredit.

Læs også: Nu åbnes der for 6 pct. lån

»En omlægning er ikke uden risiko, selvom fordelene i øjeblikket er store. Hvis boligejerne forventer, at de nuværende høje renter er midlertidige, eller hvis de overvejer at flytte indenfor en overskuelige årrække, kan det give god mening, at omlægge lånet,« siger Lise Nytoft Bergmann, boligøkonom hos Nordea Kredit.

Euroinvestor har tidligere sat fokus på konverteringer, for ifølge tal fra Nationalbanken har over 92.000 danskere i årets første halvdel konverteret deres boliglån.

Konverteringer fungerer ved, at man køber obligationerne bag ens lån billigt tilbage, når de har ramt en lav kurs. Dermed høvler man sin restgæld ned, men for at kunne finansiere opkøbet, optager man et nyt lån til en højere rente.

Læs også: Ét boliglån banket i bund

Finten er derfor som oftest kun en god forretning, hvis renten falder igen. Ellers sidder man fast i et lån med en høj rente, hvilket æder gevinsten op.

Henrik Kademann har konverteret sit boliglån i sommer, det kan du læse om her.

Konverteringer er som sagt ikke uden risiko. Euroinvestor har derfor skrevet en guide til fælderne, du skal undgå – og et råd, der giver mere gevinst, når du vil konvertere dit boliglån. Du kan læse den her.

Læs også: Drama i Storbritannien rammer boligejere i Danmark

Læs også: Boligrenter fortsætter himmelflugt