Henter kommentarer

Ét boliglån banket i bund


Investorer slipper danske realkreditobligationer, og nu ryger kursen på ét lån for første gang under kurs 60.

Det skriver Finans med henvisning til 1 procentslånet med 30 års afdragsfrihed, hvor kursen er røget ned i 59,6 kr.

Boligejere med det pågældende lån i baghånden kan dermed udnytte det bratte kursfald til at konvertere boliglånet og skære 40 pct. af restgælden.

Kurser på realkreditobligationer daler i takt med, at renterne fortsætter deres himmelflugt.

Euroinvestor har tidligere sat fokus på konverteringer, for ifølge tal fra Nationalbanken har over 92.000 danskere i årets første halvdel konverteret deres boliglån.

Konverteringer fungerer ved, at man køber obligationerne bag ens lån billigt tilbage, når de har ramt en lav kurs. Dermed høvler man sin restgæld ned, men for at kunne finansiere opkøbet, optager man et nyt lån til en højere rente.

Finten er derfor som oftest kun en god forretning, hvis renten falder igen. Ellers sidder man fast i et lån med en høj rente, hvilket æder gevinsten op.

Henrik Kademann har konverteret sit boliglån i sommer, det kan du læse om her.

Læs også: Nu er boligfinte 'mere fordelagtig end nogensinde'

Læs også: Boligrenter fortsætter himmelflugt