Henter kommentarer

Titusindevis af danskere har gjort det: Nu er boligfinte 'mere fordelagtig end nogensinde'


Konverteringsbølgerne skyller ind over det danske land, og nu ser genvinsten ved at omlægge sit lån i mursten ud til at nå nye højder.

Det sker, fordi renterne fortsætter deres himmelflugt, hvilket sender obligationskurser på realkreditlån med lav rente ned.

»Konverteringer er mere fordelagtigt end nogensinde,« konstaterer Sune Malthe-Thaagard i en kommentar fredag eftermiddag.

I skrivende stund har nogle af obligationerne med lavest rente kurs mod den hidtige bundrekord, der blev sat 16. juni.

Læs også: Nyt rentechok til boligejerne: 'Konverteringer er virkelig kommet på radaren'

Kursen på et 0,5 procentslån med afdrag ligger fredag i gennemsnit på 67,2 kr. Holder det dagen ud, vil det slå den tidligere bundrekord fra juni, som lyder på 68,2 kr.

»De historisk lave kurser gør, at det er en smule mere fordelagtigt at konvertere nu end i midten af juni, der ellers hidtil har været det optimale tidspunkt,« bemærker Sune Malthe-Thagaard.

Ligger man inde med et 0,5 procentslån kan man dermed skære 300.000 kr. af gælden for hver million kr., man skylder, hvis man skifter over i et F-kort-lån, hvor renten fastsættes hvert halve år.

Den betydelige gevinst her og nu medfører dog også, at man skifter sikkerhed ud med risiko i F-kort-lånet.

»Du får en lavere gæld, men du får samtidig en lidt højere rente, selv ved en konvertering til et lån med kortest mulige rentebinding. Renten er lige nu 0,7% på det lån, og vi forventer en højere rente i de kommende år,« forklarer Sune Malthe-Thagaard:

»Du skal derfor have god luft i din økonomi til at betale mere i rente, især nu hvor også energiregningen og dagligvarepriserne stiger.«

Læs også: Laveste handelsaktivitet i otte år: Danskerne holder igen med boligkøb

Over 92.000 danskere har udnyttet de stigende renter til at konvertere deres boliglån i første halvdel af 2022, viser tal fra Nationalbanken.

Den mulige guldgrube ved konvertinger skyldes, at renterne på realkreditlån skyder i vejret og har femdoblet sig på et år. Det sender kursen ned på obligationer, som ligger bag lån med renter i den lave ende. De pågældende boligejere kan dermed købe obligationerne billigt tilbage med penge fra et nyt lån. I den bevægelse høvler man gæld af.

For en varig besparelse kræver det dog, at renten atter tager et dyk, og man omlægger igen. Ellers risikerer man, at den højere rente æder besparelsen op.

Det toneangivende fastforentede lån er aktuelt 5 procentslånet. For et år siden var det lånet med 1,5 procent i rente.

Læs også: Danske Bank-topchef: Nogle kalder banker et værn mod stigende renter

Læs også: Ser stort potentiale i 'billig' aktie: 'Galskab ikke at købe den'