Tesla-aktien er blevet sendt ud i et markant kursfald.
Aktien i den amerikanske elbilproducent faldt 7 pct., hvilket er blevet forklaret med nye, skuffende salgstal fra Kina. Det påpeger Nordnets investeringsøkonom, Per Hansen, med henvisning til, at salget i februar på 60.000 biler viste et fald på 19 pct. i forhold til februar 2023.
Tesla har budt investorerne på en bitter cocktail bestående af faldende salgstal, der er tilsat en frygt for nye prisfastsættelser, der skal sparket salget igang i Kina. Det vil alt andet lige ramme indtjeningen på den korte bane, bemærker Per Hansen.
En anden væsentlig årsag til kursnedgangen er formentlig, at indtjeningsforventningerne har været faldende i et stykke tid. Kombinationen af Kina, faldende indtjeningsforventninger og en fortsat høj prisfastsættelse er nok, det som i sidste ende på kort sigt gør udslaget
Tesla har selv advaret investorerne om, at salget i 2024 bliver et mere udfordrende år end tidligere. Det helt store spørgsmål er ifølge Per Hansen, om eller hvornår investorerne sætter spørgsmål ved, om Tesla kan indfri vækstmålet om ca. 20 pct. vækst i salget af biler.
60.365 biler blev sendt afsted i februar måned fra fabrikken i Shanghai, skriver Sydbank. Det er det laveste antal i de sidste 12 måneder.
Tesla-aktien er de sidste 12 måneder faldet med knap 5 procent.
Læs også: Danske Bank om Danmark: Vi oplever lige nu et sjældent tilfælde
