Henter kommentarer

Nordnet sætter ord på 'dramatisk' udvikling for Tesla-aktien


En dramatisk udvikling i risikopræmien styrer udviklingen i Tesla-aktien.

Det vurderer Nordnets investeringsøkonom Per Hansen i en kommentar mandag. Det sker, efter stifteren af den amerikanske elbilproducent, Elon Musk, er blevet frikendt  i en sag om påstået svindel på grund af et tweet, som han udsendte om elbilproducenten i 2018.

Det fjerner ifølge Per Hansen en »kursforhindring«.

Læs også: Anbefaler køb af dansk aktie: Ser plads til flere kursstigninger

»Det vil næppe alene få aktien til at stige markant. Modsat ville det kunne have været en udfordring, hvis Elon Musk var blevet kendt skyldig,« lyder det fra investeringsøkonomen.

Det skyldes, at Elon Musk har fået rettens ord for, at han ikke i manipulerede Tesla-aktien, da han i 2018 udsendte et tweet om, at han overvejede at afnotere Tesla fra børsen, og at han havde sikret finansieringen.
Det kan få betydning, efter et 2022, hvor Tesla-aktien har været kastet ud i en dramatisk nedtur, der bunder i en ændring risikoopfattelse, forklarer Per Hansen.

Tesla-aktien blev i 2022 trukket med ned af generelle fald i aktiemarkedet, der især ramte vækstaktierne. Det hjalp heller ikke, at Elon Musk solgte ud af sine Tesla-aktier.

Udviklingen i Tesla-aktien ser noget anderledes ud i 2023. Det hænger blandt andet sammen med, at Tesla har sænket priserne på flere af sine bilmodeller. Det kan ifølge investeringsøkonomen bane vejen for ny vækst.

»Investorerne er villige til at betale mere for en given indtjening og indtjeningsforventning,« lyder det fra Per Hansen.

Læs også: Sydbank om kendt selskab: De burde være gået konkurs

Læs også: Nye aktiefond på vej: Her er 4 mulige vinderaktier