Henter kommentarer

Nordnet: Uro truer aktierne


Aktierne risikerer om få uger at mangle brændstof til opturen.

Det vurderer Nordnets investeringsøkonom, Per Hansen, i en kommentar mandag morgen. Selv om aktierne er steget pænt siden juli, skal investorer forberede sig på, at aktierne sagtens kan blive kastet ud i turbulens, påpeger han.

Læs også: Advarer aktionærerne: Det kommer til at gøre ondt

»Jeg tror fortsat på, at vi har passeret aktiebunden, men det er ikke nogen garanti for, at der ikke kan komme ny uro. Regnskabssæsonen er ved at være overstået, men måske kommer aktierne til at mangle positive brændstof og ny energi på vej ind i den normalt svære september måned,« forklarer han.

Tre ting har ellers bidraget til kursstigningerne, der begyndte i juli: Faldende renter, fornuftige regnskaber samt et spinkelt håb om, at inflationen var ved at toppe. En del af den historie er, at olieprisen er faldet noget tilbage.

Læs også: Tordner mod bestemt investeringsform

Det har ifølge investeringsøkonomen givet en stigende risikovillighed blandt aktieinvestorerne. Det har blandt andet kunnet ses inden for de dele af aktiemarkedet, hvor man finder selskaber, der opererer inden for konsumentvarer og cyklisk forbrug.