Henter kommentarer

Norwegian-aktien flyver i vejret efter godkendt kriseplan

Foto: GWLADYS FOUCHE
Vis mere

 

Norwegians aktionærer har i dag stemt ja til samtlige forslag i en kriseplan, der i dag er blevet drøftet ved en ekstraordinær generalforsamling.

Investorerne tager positivt imod nyheden og sender aktien op med 17 pct. torsdag middag.

Planen omfatter bl.a. en udstedelse af nye aktier, konvertering af gæld til aktier og en omvendt aktiesplit, hvor 100 eksisterende aktier bliver til én ny aktie.

Aktien ligger aktuelt omkring kurs 0,7, hvilket teoretisk vil betyde en kurs på 70 norske kr. efter aktiesplittet. Det vil være langt højere end kursen på de nye aktier, der er anslået til en kurs på mellem 5-40 norske kr.

Aktien blev suspenderet i knap to timer fra klokken 10, mens mødet stod på. Lige efter handlen er genoptaget, sender aktionærerne altså kursen pænt opad.

Selskabet har sikret sig konkursbeskyttelse i Irland, mens det er godkendt til at åbne rekonstruktionsforhandlinger i Norge.

Læs også: Trods store stigninger: 'Norwegians aktiekurs vil for evigt være havareret'