Nye forsøgsdata for brugen af det aktive stof i Ozempic og Rybelsus i børn og unge i alderen 10 til 17 med type 2-diabetes har demonstreret en signifikant virkning.
Derfor forventer Novo Nordisk, at man vil søge om regulatorisk tilladelse til at udvide patientgruppen for Ozempic og Rybelsus i USA og EU i andet halvår.
Novo Nordisk-aktien steg kortvarigt på nyheden, men er faldet tilbage igen.
Det aktive stof kaldet oral semaglutid demonstrerede en 'overlegen' reduktion af HbA1c, der er et mål for blodsukker.
»I løbet af de sidste to årtier er forekomsten af type 2-diabetes blandt børn og unge steget markant, men behandlingsmulighederne for denne population er fortsat begrænsede, hvilket understreger et betydeligt udækket behov,« udtaler Martin Holst Lange, der er forskningsdirektør.
Læs også: Cheføkonom ser mulig renteforhøjelse inden sommerferien: Kalder vigtige nøgletal dårligt nyt
Læs også: Oliefonden taber kæmpe milliardbeløb: Især en del af aktiemarkedet har trukket ned

