Novo Nordisk-aktien mistede pusten: Sådan klarede eliteaktierne sig onsdag


En sand storm af regnskaber fra en række danske børsgiganter ramte onsdag.
I det store hele virkede investorerne til at være tilfredse. I hvert fald endte C25-indekset i en stigning på 1,7 pct.
Aktiechef i Sampension, Philip Jagd, kalder det for »en hæsblæsende dag.«
»Investorerne har i dag skullet forholde sig til en sand regnskabsstorm fra en perlerække af C25-selskaber, hvor interessen naturligvis særligt har kredset om Novo, der jo er det største selskab i indekset,« siger han kort efter, at det danske marked er lukket for i dag.
Novo Nordisk-aktien lukkede 2,5 pct. højere, efter selskabet både åbnede regnskabsbøgerne men også kom med en opjustering.
Aktien lagde ellers ud med at stige omkring 8 pct., men mistede senere pusten. Bliv klogere på det her.
Dagen bød også på nye rygter om forhandlingerne mellem Iran og USA. Tidligere på dagen kunne mediet Axios ifølge Reuters berette, at USA og Iran skulle være tæt på at kunne indgå en aftale om en erklæring, der skal sætte en stopper for krigen og sætte rammerne for mere detaljerede atomforhandlinger.
Også det var med til at løfte stemningen på markederne, lyder det fra Philip Jagd.
Fra ham lyder det også, at der ikke er noget at sige til, hvis man som investor i danske aktier skal sunde sig efter i dag.
»Men i morgen er det på den igen. For dagen kommer til at byde på regnskaber fra flere store selskaber herhjemme, ligesom at situationen i Mellemøsten hurtigt kan skifte og udvikle sig i den ene eller anden retning. Derfor bliver der også rigeligt for investorerne at holde øje med torsdag,« siger han.
Dagens højdespringere i C25-indekset var Pandora, der endte dagen i en stigning på 14,3 pct. Også Demant steg vildt med 13,3 pct. efter at have afsløret friske regnskabskabstal.
Dyk ned i de forskellige regnskaber her:
Præcis hvordan de forskellige C25-aktier klarede sig onsdag, kan du blive klogere på her.